Anne Langgaard: Overspringshandlinger

En vasketøjskurv, blisterpakker og bobleplast i bronze. Brugte karklude, linjeret papir med noter, et badedyr og en BIG-skraber i keramik. Gulvklude med broderede udsagn om livet og døden. Med udstillingen Overspringshandlinger retter Anne Langgaard vores opmærksomhed mod de objekter, vi omgives af i hverdagen, og som vi normalt ikke skænker hverken et blik eller en tanke. Ved at oversætte hverdagsobjekterne fra deres oprindelige materiale, for eksempel plastik, til materialer, som vi tillægger højere værdi og forbinder med kunstens verden, vender Langgaard op og ned på tingenes tilstand. Pludselig ser vi det, vi ellers overser. Hvilke fortællinger gemmer de brugte karklude på? Hvem har slugt pillerne, blisterpakkerne indeholdt, og for at bekæmpe hvilken hovedpine eller sygdom? Hvilket barn har leget med badedyret?

Med humor og poesi og en interesse for det uperfekte forvandler Langgaard hverdagsobjekterne til en slags stillbilleder af levet liv. Der er tale om et forsøg på at fastholde livets ellers så flygtige øjeblikke. Og en bevidsthed om, at det ikke er muligt. Værkerne kan forstås som de overspringshandlinger, udstillingens titel refererer til, overspringshandlinger fra tankerne om døden – en måde at holde dødsangsten i skak på. Udstillingen synes at sige: Se, her er livet! Her er hverdagen med al dens banale skønhed, den findes og fortsætter med at findes helt indtil døden.

Men side om side med humoren og den overraskelseseffekt, forvandlingen af hverdagsobjekter til kunstobjekter skaber, findes alvoren. Værkerne er på en gang livsbilleder og påmindelser om det flygtige ved livet – døden. Memento mori – husk du skal dø. I buddhismen siges det, at man skal tænke på døden fem gange om dagen for at blive lykkelig. De broderede udsagn på karkludene rummer, ligesom udstillingen som helhed, netop dette spænd mellem det banale og hverdagslige og det eksistentielle.

Med Overspringshandlinger bryder Anne Langaard med vante kategorier og værdihierarkier for at forandre vores blik på tingene. Også i det store grafiske værk Art after Art after Philosophy, hvor hun har taget hver enkelt side i den amerikanske konceptkunstner Joseph Kosuths manifestagtige tekst Art After Philosophy (1969) og krøllet dem sammen, glattet dem ud igen og brugt dem som trykplader. Langgaard dekonstruerer Kosuths idéer om kunst og kritiserer det skrevne ords magt, idet hun lader teksten være både materialitet og idé. Teori transformeres til et farverigt, sanseligt og æstetisk kunstværk.

Kilde: Format Artspace