Format Artspace. Pressebillede

Format Artspace

Format er et kunstrum i Nansensgade dedikeret til værker i oplag, der eksperimenterer med medie og materiale

Format Artspace. Pressebillede
København

Format er et kunstrum i Nansensgade dedikeret til papirværker, editioner, multipler og skulpturer.
Udgangspunktet er at skabe værker, der er af høj kunstnerisk kvalitet, men som kan erhverves af mange forskellige størrelser pengepunge.
Format har et princip om, at det at være kunstsamler ikke kun er forbeholdt en lille lukket kreds af kendere med økonomien i orden. Formats værker er enten originale tegninger, gouacher, akvareller eller papirudskæringer, eller værker, der produceres i små og eksklusive oplag, men ligger alligevel i et prisleje, hvor alle kan være med.
De senere år har vi fået flere keramiske værker, multipler i bronze og mindre skulpturer i varierende materialer. Format arbejder primært med yngre danske kunstnere, der har gjort sig bemærket på den danske og internationale kunstscene.
De fleste af kunstnerne arbejder med papiret som en del af deres praksis, og til Format har de ofte valgt at arbejde tegning eller med grafiske tryk. Det kan være serigrafi, litografi, riso-print eller en helt fjerde teknik – fokus er på det grafiske håndværk og det kunstneriske eksperiment. Hver 6. uge præsenteres en ny udstilling på galleriets 1 sal.
Kilde: Format Artspace

Adresse
Nansensgade 35
1366 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja