Anne Marie Carl-Nielsen

19 mar - 28 aug 2022

Udstillingen præsenterer den største soloudstilling med den danske billedhugger i 75 år. På udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien. Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, […]

Anne Marie Carl-Nielsen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez/Glyptoteket (beskåret).

Udstillingen præsenterer den største soloudstilling med den danske billedhugger i 75 år. På udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien. Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, […]


info

Anne Marie Carl-Nielsen19 mar - 28 aug 2022

Anne Marie Carl-Nielsen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez/Glyptoteket (beskåret).

Udstillingen præsenterer den største soloudstilling med den danske billedhugger i 75 år. På udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien.

Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Selvom mange har stiftet bekendtskab med rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Ridebane eller gået ind ad bronzeportene i Ribe Domkirke, er det de færreste, der kender Anne Marie Carl-Nielsen i dag. Men i sin samtid var hun en eftertragtet og succesfuld kunstner, der udstillede og blev præmieret på store udstillinger i ind- og udland.
I en alder af 25 år udstillede hun på Den Nordiske Industri-, Landbrugs og Kunstudstilling i København, hvor den franske billedhugger Auguste Rodin bemærkede hendes små statuetter af kalve, der var så naturtro at ”… de duftede af stald”. Året efter repræsenterede hun Danmark på Verdensudstillingen i Paris og vandt en bronzemedalje. Senere modtog hun Thorvaldsen Medaillen, Kunstakademiets fineste hædersbevis, regentens fortjenstmedalje for ånd og kunst, og i næsten 30 år var Kunstakademiets æresbolig hendes hjem

Allerede som 12-årig begyndte hun at modellere små figurer og dyr i smør og ler. Anne Marie Carl-Nielsen voksede op på landet og skildrede familiens husdyr i de materialer, hun havde for hånden. Trods hendes indlysende kunstneriske talent mente faderen, at hun skulle lære husholdning. Men i kraft af stædig vilje og helhjertet engagement blev hun elev hos den anerkendte billedhugger August Saabye (1823 – 1916).
Anne Marie Carl-Nielsen udførte sine skitser i voks og ler og støbte i gips og bronze. Hun var først og fremmest skulptør og havde sin viden i sine hænder. Hun udtrykte sig tredimensionelt, lod sig fotografere med sine værker i alle stadier og tog selv magten over sit værk og fortællingen om det tidligt i sin karriere.

Anne Marie Carl-Nielsen var en moderne kvinde. Hun var gift med komponist Carl Nielsen, der både var hendes muse og modgang. Livet igennem forsøgte hun at balancere kunst og kærlighed. Hun var ikke bare progressiv på egne vegne, men kæmpede også for sit køns ret til akademisk uddannelse. Sammen med datidens store kvindelige kunstnere som bl.a. Anna Ancher stiftede hun Kvindelige Kunstneres Samfund og arbejdede aktivt for kvinders adgang til Kunstakademiet og deres ret til at udstille i en tid domineret af mandlige kunstnere. På trods af Anne Marie Carl-Nielsens rolle som en af vores vigtigste og mest succesfulde billedhuggere og som et kunstnerisk forbillede i sin egen tid, fik den danske billedhugger aldrig efterfølgende den anerkendelse og berettigelse i kunsthistorien, hun fortjener.

Anne Marie Carl-Nielsen levede i perioden 1863 – 1945. Hun var gift med komponist Carl Nielsen og sammen havde de tre børn. Hun blev født og voksede op i Kolding, men flyttede tidligt til København og opholdt sig i udlandet i lange perioder. Foruden rytterstatuen af Christian IX og Ribe Domkirkes bronzeporte er hendes mest kendte værker blandt andre Havfruen ved Det Kongelige Bibliotek og monumentet over sin mand, Musikkens Genius, med den unge fløjtespiller, der står på Grønningen begge i København. Udover sit engagement i Kvindelige Kunstneres Samfund var hun også medstifter af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling.

Kilde: Ribe Kunstmuseum.


Adresse
Ribe KunstmuseumSct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré
Voksne: 90 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 80 kr.
Under 18 år: Gratis
Studiekort: 80 kr.
Årskort (personligt): 250 kr.
Årskort (personligt + 1 gæst): 400 kr.