Anne Marie Ploug: Unattended

16 maj - 26 jul 2026

Ny overdådig soloudstilling med grafiker Anne Marie Ploug åbner på Augustiana Kunsthal. Udstillingen tager afsæt i historien om palæets første beboer, prinsesse Louise, der levede et stille, men intellektuelt rigt liv langt væk fra verdens larm.

Ny overdådig soloudstilling med grafiker Anne Marie Ploug åbner på Augustiana Kunsthal. Udstillingen tager afsæt i historien om palæets første beboer, prinsesse Louise, der levede et stille, men intellektuelt rigt liv langt væk fra verdens larm.


info

Anne Marie Ploug: Unattended16 maj - 26 jul 2026

Augustiana Kunsthal præsenterer soloudstillingen Unattended med grafiker Anne Marie Ploug – en af dansk grafiks mest markante og nyskabende stemmer. Med et eksperimenterende og legende greb udfordrer Ploug grafikkens grænser og inviterer publikum ind i en billedverden, hvor det oversete, skrøbelige og seje får ny opmærksomhed.
Anne Marie Ploug er kendt for sin kompromisløse tilgang til grafikken. Hun mestrer en lang række teknikker – og blander dem frit i sit arbejde. Hos Ploug er regler til for at blive brudt, og nogle gange er det ikke det færdige tryk, men selve kobberpladen, der bliver værket.
– Grafik er mit sprog, men også mit frirum. Jeg interesserer mig for det, der opstår, når man slipper kontrollen og lader materialet tale med, siger billedkunstner Anne Marie Ploug.
Udstillingens billedverden kredser om planter og vækster som metaforer for livets modsætninger: det sarte og det stærke, det sårbare og det modstandsdygtige. Ploug retter blikket mod det, der lever i skyggen – det forladte, det oversete og det, ingen umiddelbart lægger mærke til. Unattended er en invitation til at sænke tempoet og lade blikket glide ud i periferien, hvor livet folder sig ud, når man giver det opmærksomhed.

Adresse
Augustiana Kunsthal & KunstparkPalævej 10-14, 6440 Augustenborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Fri entré.