Billedserie – Anne Marie Ploug: Unattended

Af
24. juni 2026

Udstillingen tager afsæt i historien om palæets første beboer, prinsesse Louise, der levede et stille, men intellektuelt rigt liv langt væk fra verdens larm.

Installationsview fra udstillingen Unattended af Anne Marie Ploug. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Udstillingen tager afsæt i historien om palæets første beboer, prinsesse Louise, der levede et stille, men intellektuelt rigt liv langt væk fra verdens larm.

Af
24. juni 2026
Anne Marie Ploug er grafiker og anerkendt for sin eksperimenterende tilgang til grafikken. Hun er ambitiøs, legesyg og skubber hele tiden til grænserne for, hvad grafikken kan.
Ploug mestrer de fleste grafiske teknikker, fra træsnit og remazoltryk på papir til kobbertryk, serigrafi og fotogravure, og hun blander dem gerne. Ploug er ikke til regler, og derfor er det også nogle gange kobber-pladen og ikke selve trykket, der udgør værket. Grafik er konge, siger Ploug. I så fald er hun grafikkens dronning.
Installationsview fra udstillingen <i>Unattended</i> af Anne Marie Ploug. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.
Installationsview fra udstillingen Unattended af Anne Marie Ploug. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.
Plougs billedverden er planter og vækster, som hun bruger til at udforske begreber som det sarte og stærke, det sårbare og mod-standsdygtige. Ploug fokuserer på det, der foregår i skyggen, er forladt eller overset. For at ingen kigger, betyder ikke, at der ikke er liv. Unattended er en invitation til at sænke tempoet, og lade blikket glide ud i periferien, hvor det, der normalt står lidt uset eller i skygge, folder sig ud, når det får opmærksomhed.

I udstillingen arbejder Ploug sig ind i sporene af det hvide palæs første beboer, prinsesse Louise, der langt væk fra hovedstaden levede et stille, men intellektuelt rigt liv i Augustenborg. Hun var misdannet af vækst og havde derfor ikke ægteskabspotentiale. Men hun var særdeles belæst og optaget af især astronomi og teologi. Med afsæt i prinsesse Louises liv undersøger Ploug det både skrøbelige og seje for at nuancere vores forestillinger om livet i skyggen.
Se billeder fra udstillingen herunder: