AREA X – Ulrik Møller & Asmund Havsteen-Mikkelsen
5 sep - 3 nov 2019I matematikken står et X for den ubekendte faktor, det, som vi ikke ved hvad er, eller som er åbent for forskellige muligheder (som i en ligning, hvor x angiver pladsen for det variable). Det er især betydningen af noget ukendt, at X er gledet over i dagligsproget, og som forfatteren Jeff Vandermeer henviser til […]
I matematikken står et X for den ubekendte faktor, det, som vi ikke ved hvad er, eller som er åbent for forskellige muligheder (som i en ligning, hvor x angiver pladsen for det variable). Det er især betydningen af noget ukendt, at X er gledet over i dagligsproget, og som forfatteren Jeff Vandermeer henviser til […]
info
I matematikken står et X for den ubekendte faktor, det, som vi ikke ved hvad er, eller som er åbent for forskellige muligheder (som i en ligning, hvor x angiver pladsen for det variable). Det er især betydningen af noget ukendt, at X er gledet over i dagligsproget, og som forfatteren Jeff Vandermeer henviser til i sin triologi ‘Southern Reach’ fra 2014. Her er ‘Area X’ navnet på et naturområde, hvor forskere forsvinder på mystisk vis. De opsluges af en vild natur som selv det hyperavancerede amerikanske militær er magtesløse overfor.
Area X henviser til en kraft, der er hinsides menneskes rationelle beherskelse af naturen og som manifesterer sig på en måde, selv forskere ikke forstår.
Men en anden måde at se et X på er, hvis man deler det på midten. Så får man de to matematiske tegn:større end > og mindre end <. Disse to symboler bruges i mængdelæren for at angive relationelle forhold mellem to størrelser. Om noget er større eller mindre end noget andet. Symbolerne stillet overfor hinanden kan bruges til at angive modsætningspar, som når vi forsøger at strukturere en forståelse igennem dens tematiske konflikter.
Udstillingen ‘Area X’, der viser værker af Ulrik Møller og undertegnede, skal ses i forlængelse af disse betydninger. Den er en sammenstilling af to forskellige kunstneriske motivverdener, dog med et fælles figurativt udgangspunkt i maleriet. Vi genkender naturens landskabelige rum overfor den arkitektoniske fremstilling af rum. I forskellige variationer er vi både ude i det åbne landskab og helt tæt på en bygning.
Noget har vi set før, andet er os fremmed. Stillet overfor hinanden opstår der et mellemrum værkerne imellem. En art ‘Area X’, hvor både naturen og kulturen sættes overfor hinanden i det maleriske rum, men også forlenes med noget ukendt. Sidstnævnte skyldes i høj grad det maleriske medium, der i kraft af farvernes tonalitet, billedets beskæring og stoffets materialitet giver værkerne en særegen karakter. Der sker noget når et motiv fortolkes igennem et kropsligt syn.
Måske skyldes det kroppens evolutionære kontinuitet med andre ikke-menneskelige skabninger, der gør kroppen til et magisk bindeled mellem civilisationen og naturen som dens forudsætning? Med ‘Area X’ som udstilling forsøger vi at iscenesætte dette spørgsmål: hvordan kan et moderne menneske komme tættere på naturen – inde i sig selv, og uden for sig selv? Hvad er dit eget ‘Area X?’
5700 Svendborg
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:30
Fredag: 12:00 - 16:30
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: 12:00 - 15:00