Arne Haugen Sørensen: Lys og mørke
9 jan - 13 mar 2016Arne Haugen Sørensen er blandt Danmarks største nulevende malere. Han har gennem en lang kunstnerisk karriere udviklet et originalt udtryk med afsæt i nogle af de tanker, der også karakteriserede de surrealistiske bevægelser. Lys og mørk er en af de største Arne Haugen Sørensen-udstillinger i det 21. århundrede. Det er en retrospektiv udstilling, der præsenterer en udvikling fra de tidlige, grafiske værker til nyere akvareller og malerier.

Arne Haugen Sørensen er blandt Danmarks største nulevende malere. Han har gennem en lang kunstnerisk karriere udviklet et originalt udtryk med afsæt i nogle af de tanker, der også karakteriserede de surrealistiske bevægelser. Lys og mørk er en af de største Arne Haugen Sørensen-udstillinger i det 21. århundrede. Det er en retrospektiv udstilling, der præsenterer en udvikling fra de tidlige, grafiske værker til nyere akvareller og malerier.
Arne Haugen Sørensens originale motiv og farvebrug placerer ham som en éner på den danske, såvel som den internationale kunstscene. Hans malerier er på én gang både sprudlende farverige og et udtryk for en meget veludviklet og nuanceret farvesans. Kunstkritikeren Mikael Wivel har meget rammende skrevet, at Arne Haugen Sørensen ”balancerer mellem det passionerede og det naivistiske, humor og gru”. Billederne tager ofte udgangspunkt i fortællinger fra Bibelen og den græske mytologi, og forholder sig til arketypiske problemstillinger fra sindets ubevidste afkroge.

Arne Haugen Sørensen i fynbomalernes paradis
En af troperne i Arne Haugen Sørensens motivverden er paradisets have. Netop dette var også Fynbomalerne optaget af at afbilde i deres kunst, om end på en ganske anden måde. Johannes og Alhed Larsen virkeliggjorde endda deres bud på paradiset i deres have på Møllebakken – et sted, der endnu den dag i dag emmer af ro og åbenhed. Også fynbomaleren Fritz Syberg skabte et sig et paradis omkring sit hjem på Pilegården og tilbragte somrene i det idylliske landskab ved Fyns Hoved; begge steder bruges som motivverden for det Sybergske paradis. I Arne Haugen Sørensens billeder brydes den paradisiske idyl af vildskaben og kaosset; mens f.eks. Johannes Larsen aldrig malede en bloddråbe på sine billeder – selv ikke på billederne af de døde fugle.
Film om Arne Haugen Sørensen
I udstillingen vises en helt ny portrætfilm om Arne Haugen Sørensen. Producenten Birgit Tengberg besøgte i begyndelsen af december 2015 kunstneren i hans og fru Dorthe Krabbes hjem i Andalusien. Det er der kommet en fin portrætfilm ud af, der i ord og billeder viser Arne Haugen Sørensens spanske paradis.
Kilde: Johannes Larsen Museet
5300 Kerteminde
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
Priser
Voksne
120 kr.
Seniorer (over 65 år)
110 kr.
Studerende (husk studiekort)
80 kr.
Grupper (min. 10 pers.)
100 kr.
Kunst&Bus-billet
145 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis
Medlem af Kerteminde og Nyborg Museumsforeninger
Gratis
Ledsagere til personer med handicap (husk ledsagerkort)
Gratis