ARoS Focus//New Nordic – Jacob Kirkegaard: alt & intet

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
Kirkegaard er internationalt anerkendt for sine fascinerende optagelser af verdens lyde, og ARoS præsenterer nu fem af hans markante lydinstallationer, hvoraf værket Black Metal Square #1 – 3 er skabt specielt til udstillingen alt & intet.

– Lydkunst er en særlig niche i samtidskunsten, og Jacob Kirkegaard er en pioner indenfor feltet. Lyd kræver tid, og når du lytter og afventer, er der ofte noget, der begynder at åbne sig for dig. Den oplevelse ønsker vi at give vores publikum, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten.

KUNSTNEREN OG VÆRKERNE
Kirkegaards værker forholder sig til ideen om, at der er lyd i alt. Ved hjælp af avanceret udstyr optager han lyde under vand, resonansen af forladte rum og toner dybt inde i øret. I en kombination af videnskabelige undersøgelser og kunstneriske iscenesættelser minder Kirkegaard os om, at lyde ofte underprioriteres i den moderne visuelle verden.

– I alt & intet erfarer vi, at kunst er mere og andet end et visuelt sprog. Kunst er i lige så høj grad toner og bølger af lyd, som kan fragte publikum andre steder hen, det være sig geografisk, holdnings- eller følelsesmæssigt, siger museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, ARoS.

De fem værker, der er udvalgt til Kirkegaards udstilling på ARoS, er: Isfald (2013), Black Metal Square #1-3 (2017), Aion (2006), Earside Out (2015) og Through the Wall (2014).

Jacob Kirkegaard er uddannet fra Academy of Media Arts i Köln i 2006. Han har tidligere udstillet på blandt andet MoMA i New York, KW Institute for Contemporary Art i Berlin og Mori Art Museum i Tokyo. Selv udtaler han: “Vi lever i en tid, som er meget fokuseret på billedmediet. Vi har det ofte svært med lyd, fordi lyd udfolder sig over tid. Du kan ikke opleve lyd, som du oplever et billede. Du er nødt til at have tiden med, og du er nødt til at acceptere, at lyd er vibrationer, der omslutter dig. Jeg er interesseret i at begribe verden frem for bare at forstå den. Lyd kan være en måde at begribe verden på.”

Kilde: ARoS Aarhus Kunstmuseum