Art Herning 2018

26 jan - 28 jan 2018

Den sidste weekend i januar byder kunstmessen Art Herning på et overflødighedshorn af værker inden for alle kunstarter – denne gang med særligt fokus på grafik.

Pressefoto

Den sidste weekend i januar byder kunstmessen Art Herning på et overflødighedshorn af værker inden for alle kunstarter – denne gang med særligt fokus på grafik.


info

Art Herning 201826 jan - 28 jan 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Når Art Herning fredag den 26. januar bliver åbnet af erhvervsmand og kunstkender Mads Øvlisen, bliver det begyndelsen på den 21. udgave af kunstmessen. Tusinder af gæster og gallerister forventes igen at strømme til MCH Herning Kongrescenter for at handle kunst og lade sig inspirere.

Art Herning, som er kalenderårets første store kunstbegivenhed i Danmark, er et mødested, hvor kunstinteresserede danskere og samlere kan dyrke deres hobby og hente værker hjem til privaten eller virksomheden.

42 førende danske gallerier vil denne gang være repræsenteret, og de medbringer kunstværker fra omkring 250 danske og internationale kunstnere – såvel etablerede navne som nye, spirende talenter på kunstscenen. Gæsterne kan se frem til at opleve forskellige kunstarter, møde en række af kunstnerne bag værkerne og opleve den helt særlige stemning, der opstår når kunstnere, fagfolk, virksomheder, private kunstelskere og interesserede lægfolk mødes om kunst, der med sit helt eget sprog kan røre, udfordre og sætte tanker i gang.

Grafik som særligt tema
Gennem årene har Art Herning haft et særligt tema på messerne. De seneste år har det været fotokunst og udsmykning, og i 2018 er temaet grafik. For grafik er et medie, som mange kunstnere i verdensklasse gennem tiden har arbejdet med. Historisk er de grafiske trykketeknikker i Europa blevet udviklet siden 1400-tallet, og i dag findes der en længere række teknikker, der hele tiden udforskes og forfines.

Og med sin kombination af den seriøse kunstneriske og håndværksmæssige proces og den tilgængelige prissætning er grafikken et interessant samlingspunkt for det kommende Art Herning: Kunstværker af høj kvalitet kan udbredes til alle.

Pressefoto

– Oftest er grafiske værker skabt i et mindre og begrænset antal af nummererede udgaver, hvilket påvirker værkernes tilgængelighed prismæssigt. Det betyder også, at mange mennesker har muligheden for at erhverve sig værker af kunstnere, de ellers ikke ville kunne tilnærme sig. Man kan på den måde købe et værk af Erik A. Frandsen, John Kørner eller Per Kirkeby for få tusinde kroner. Picasso, Matisse og Jorn, som er uopnåelige for de fleste, bliver prismæssigt tilgængelige, siger formand for medarrangøren Dansk Galleri Sammenslutning, Gitte Johannesen fra Galleri Specta.

I MCH ser man frem til den kommende kunstmesse:

– Det er en stor glæde for os i MCH atter at lægge rammer til den spændende og kreative smeltedigel, som Art Herning er. Vi ser altid frem til den årlige weekend, hvor kunstdanmark kommer på besøg, og vi glæder os til at tage imod alle gæster, siger projektchef i MCH, Anders L. Mortensen.

Art Herning kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 26.-28. januar 2018, og du kan finde mere information på Art Hernings hjemmeside

Kilde: Art Herning


Adresse
Art Herning 2025MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

Åbningstider
Fredag 31. januar kl. 14.00 - 19.00
Lørdag 1. februar kl. 11.00 - 17.00
Søndag 2. februar kl. 11.00 - 16.00

Entre pris
Voksen kr. 80,-
Studierabat (kræver gyldigt studiekort) kr. 40,-

Børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen.
Køb billet

Tilgængelighed
Ledsagerkort
Har du ledsagerkort kan du få din ledsager med gratis ind på messen. Ledsagerbillet udleveres fra billetsalget ved indgangen mod fremvisning af ledsagerkort.

Hund på messen
Hunde har ikke adgang på messen. Servicehunde er naturligvis tilladt.

Kørestole
Medbring din egen kørestol eller du kan låne en af MCH med forhåndsreservation.