Ved slutningen af 1953 længtes Asger Jorn efter en ny begyndelse. Han havde opgivet sit engagement i den internationale CoBrA-bevægelse, overlevet en alvorlig tuberkulosesygdom og ved en produktion af en række keramiske værker lagt grundstenen til den store kunstsamling i Silkeborg, der i dag huses af Museum Jorn.
I Italien opdagede Jorn i 1954 nye muligheder for en videreudvikling af sin eksperimenterende kunst og internationale samarbejder. Her slog han sig ned, stiftede avantgardebevægelserne Movimento per una Bauhaus Imaginista og Situationistisk Internationale, og her skabte sine absolutte hovedværker, maleriet Stalingrad og det store relief til Aarhus Statsgymnasium.
Foredraget kortlægger Asger Jorns facetrige aktiviteter i Italien, der var afgørende for hans kunstneriske udvikling, hans æstetiske tænkning og hans internationale anerkendelse.
Der vil blive serveret et glas vin eller sodavand i forbindelse med arrangementet.
