Asger Jorn: Von Kopf bis Fuss – Unika prøvetryk
14 jan - 4 mar 2023Asger Jorns valg af titler til sine værker var ofte et russisk roulettespil, hvor kollegaer og venner sad sammen med Asger og valgte foran nye arbejder de tilfældige patroner i revolveren, som skulle sige bang, når Jorn synes , at en god billedtitel skød frem! Det er svært at vide, om Von Kopf bis Fuss […]
Asger Jorns valg af titler til sine værker var ofte et russisk roulettespil, hvor kollegaer og venner sad sammen med Asger og valgte foran nye arbejder de tilfældige patroner i revolveren, som skulle sige bang, når Jorn synes , at en god billedtitel skød frem! Det er svært at vide, om Von Kopf bis Fuss […]
info
Asger Jorns valg af titler til sine værker var ofte et russisk roulettespil, hvor kollegaer og venner sad sammen med Asger og valgte foran nye arbejder de tilfældige patroner i revolveren, som skulle sige bang, når Jorn synes , at en god billedtitel skød frem!
Det er svært at vide, om Von Kopf bis Fuss , titlen på hans fremragende mesterværk af ti litografier skabt i perioden 1966-67 på Erker Verlag i St. Gallen, Schweiz, i første omgang blev valgt af Jorn selv, eller om titlen er opstået som beskrevet. Men under alle omstændigheder er det endelig valg af titel hans eget.
Serien opstod på et tidspunkt, hvor Jorn var blevet en mester i de grafiske udtryksmuligheder.
Mens han arbejdede med både enkelte grafiske blade udgivet for sig selv, var hans produktion karakteristisk ved at opstå i serier, musikalske cyklusser, som eksempel Schuberts Winterreise.
Eksempler på tidlige Jorn serier var Schweizer Suiten fra 1954 med raderinger, og noget af det seneste var hans enestående farvetræsnit, serien: Etudes et Surprises trykt hos Bramsen i Paris i 1971.
Von Kopf bis Fuss fra 1967 er en del i rækken af disse cyklusser. Jorn var kendt for sit musikalske sind med lyst til selv at spille på flere instrumenter. I galleriet er vi så heldige at eje to af hans violiner.
Kort tid efter Jorns mesterlige litografier var færdigtrykte i St. Gallen, lykkedes det min far Willy Omme at erhverve 80 prøvetryk signeret af Jorn.
Så godt som alle var forskellige unika studier på vej til det færdige værk.
Den kendsgerning, at de alle blev signeret af Asger Jorn, fortæller om, hvor vigtige de var for Jorn til bevaring for eftertiden og betydningsfulde for forståelsen af et kunstværks Genesis. Det er en skabelseshistorie.
I et maleri, tegning eller en akvarel ser man det færdige værk uden at kunne følge de underliggende lag, der er med til at fremstå samlet som det tager sig ud.
Disse stadier er opbremsninger. Pauser som er så vigtige også i musikken.
Med den grafiske teknik, her litografiet, kan vi så at sige gøre synlige ophold på rejsen, kan standse op og rejse videre med et efterladte indtryk, efterbilleder, som efter rejsen samlet udgør det færdige billede.
Der er tale om kostbare fragmenter på vej til en krop fra top til tå. Det er disse ophold, op standede overvejelser og toner undervejs, som vi udstiller i galleriet.
Med titlen i baghovedet får vi lov til at opleve skabelsens gang med Jorn og hovedets vildveje og toner, som igangsættes, Von Kopf bis Fuss.
Galleriets store sal danner rammen for den store grafikudstilling med i alt 36 værker – som aldrig tidligere har været udstillet – alle udført og signeret af Asger Jorn i perioden 1966-67.
Kilde: Galerie Moderne Silkeborg
8600 Silkeborg
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: Lukket