Asmund Havsteen-Mikkelsen: DEHABITATION

11 apr - 21 jun 2026

Asmund Havsteen-Mikkelsen er som installationskunstner og kunstmaler kendt for sine arkitektoniske motiver med et tilsyneladende fravær af mennesket.

Asmund Havsteen-Mikkelsen: Space Craft. Foto: Kongegaarden.

Asmund Havsteen-Mikkelsen er som installationskunstner og kunstmaler kendt for sine arkitektoniske motiver med et tilsyneladende fravær af mennesket.

31. marts 2026
I Kongegaarden har Havsteen-Mikkelsen skabt en tankevækkende udstilling med maleri-installationer, skulpturer, tegninger og film, der leger med tanken om, hvad der ville ske med Korsør, hvis byen blev 'afbeboet' og overtaget af vild natur.
Med afsæt i begrebet planetarisk æstetik, og menneskets destruktion af andre arters livsbetingelser, vil værkerne ikke kun fremstå som dystopier, men også som steder for omsorg, refleksion, skønhed og genforhandling af vores plads i verden. 
Planetarisk æstetik er således ikke blot at skildre planetens skønhed eller aktuelle ødelæggelse, men at udvikle, nye æstetiske strategier, der kan gøre os alle opmærksomme på de komplekse relationer mellem mennesker, dyreliv og det biosfæriske rum.
Centralt er en kritik af antropocentrismen (menneskecentreringen) og en insisteren på, at æstetik ikke kun er en menneskelig sanselighed, men at den er relationel, situeret og oftest involverer flere former for sansning og livsformer.
Planetarisk æstetik er således et forsøg på at skabe forbindelser på tværs af tid, art og stof, og med sansning, viden og omsorg at indøve andre måder at være i og med verden på. Det er en kritisk og omsorgsfuld æstetik, der søger at gøre planetære relationer mærkbare og betydningsfulde – både sanseligt og politisk.

Adresse
Kunsthal KongegaardenAlgade 25A, 4220 Korsør

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej