Omsorgen for det glemte, agtelsen for det usete, ophøjelsen af det udsmidte. Det er her August Thunbos energi tændes, her hans undren starter. Og det er med de følelser, han transmitterer det sansede over på sine lærreder. Sammenkrøllet skrald på fortovet, en glemt paraply på en krog, skyggespil på en væg, pletter på et gulv. Eller en af de gamle mestres stilleben fra en bog. Han finder det interessant, hvordan vi mennesker instinktivt forsøger at tilføje en slags mening og logik til det, vi ser, men ikke forstår.
August Thunbo b.1999 / Beneath the Surface
Filtreringen af virkeligheden ændredes som noget af en åbenbaring, da Thunbo som 14-årig besøgte Barcelona i Spanien og senere Genova i Italien. Den nysgerrighed og sult, der allerede boede i den unge dreng, blev blæst bagover af Gaudis allestedsnærværende arkitektur, Dali og Picasso. De varme farver, de skæve former og den dybe respekt for æstetikkens værdi. Langt senere kom et studieophold til i Wien og her mødet med fx Schiele og Hundertwasser.
I dag beskriver Thunbo selv sit fundament som to søjler; den ene med hans nordiske baggrund og lysets brydning med mørket hos Per Kirkeby, Michael Ancher, Marie Krøjer og Munch og den anden med sydens kolorit og vildskab.
Farverne spiller en central rolle i Thunbos univers af abstrakte elementer, der til tider antager slægtskab med genkendelige former som mennesker, bygninger, landskaber, vækster og dyr. Thunbo ønsker at give opmærksomhed til vores skrøbelighed og skift i tilstand. Lys og mørke i evig vekselvirkning.“Jeg opfatter mig selv som en facilitator af en dialog eller et drama, som jeg giver nerve på lærredet. Stemningen kan være behagelig og blid, men en skinger stemme kan også komme ind og skære huller i freden. Det kan være i en stue og i et liv. Og det kan være inden i mig.”
Kilde:
KANT Gallery
KANT Gallery
