Bachelor Exhibition 2026

4 sep - 29 nov 2026

Glas – Museet for glaskunst præsenterer udstilling med værker fra fire dimittender fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm.

Indio Mathias Jansdorf Ild fra Bachelor Exhibition 2026. Kredit: Indio Mathias Jansdorf Ild

Glas – Museet for glaskunst præsenterer udstilling med værker fra fire dimittender fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm.

Glas – Museet for Glaskunst i Ebeltoft præsenterer udstillingen Bachelor Exhibition 2026 med værker af fire nyuddannede glaskunstnere fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm: Claire Alice Marie Lagriffoul, Agnethe Madsbjerg Marqversen, Edda Mosling Sletner og Indio Mathias Jansdorf Ild Möglich. Med afsæt i glasmaterialets særlige egenskaber undersøger kunstnerne glassets muligheder gennem eksperimenterende processer, personlige fortællinger og stærke visuelle udtryk.
”I mødet mellem tradition og fornyelse har de studerende arbejdet intenst med deres fag og skubbet til egne grænser. Resultatet er en udstilling, hvor nye for- tællinger tager form; fra det dekadente og sanseligt overvældende til undersøgelser af naturens mulighedsrum. Hvert projekt fremviser bud på et gennemarbejdet personligt udtryk og vidner om mange arbejdstimer på glasværkstederne i Nexø. ” – daglig leder, Viki Kert.
Bachelorudstillingen inviterer dig til at gå på opdagelse i spændingsfeltet mellem det brugbare og det sanselige - og opleve, hvordan kunsthåndværk tager form i mødet med fremtiden.
”De fire kunstnere viser på hver deres måde, hvordan glas fortsat er et materiale med et enormt kunstnerisk potentiale. Udstillingen giver et spændende indblik i, hvordan den kommende generation af glaskunstnere arbejder med både håndværk, idéudvikling og personlige kunstneriske udtryk.” – Pernille Taagaard Dinesen, Kunstfaglig Chef på Glas.
Udstillingen er en del af den samlede bachelorudstilling fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse Crafts in Glass and Ceramics. På Glas – Museet for Glaskunst kan publikum opleve de fire deltagende glasuddannede kunstneres værker, mens udstillingens keramiske værker vises på CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Den samlede bachelorudstilling kan desuden opleves på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Hasle indtil 25 aug samt på Det Kongelige Akademi i København fra 17 dec-12 feb 2027.

Adresse
Glas – Museet for glaskunstStrandvejen 8
8400 Ebeltoft

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 16:00
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00

Entre pris
Entrépriser
Voksne: 130 kr
Børn 6-17 år: 30 kr
Grupper (min. 20 pers.): 20% rabat
Ledsager til gæster med handicap: Gratis

Entrébilletten gælder i én uge. Det betyder, at du kan besøge museet flere gange på samme entrébillet og deltage i flere aktiviteter indenfor en uge. Entrébilletten giver derudover 20% rabat på entréen til Fregatten Jylland, Ree Park Safari og Kattegatcentret indenfor en uge.