Udstillingen Closer opstod i forlængelse af en undersøgelse af Bonamatics eget udstillingslokale. Fra dette stedspecifikke afsæt blev en abstrakt undersøgelse af tid og rum til igennem kunstnerne Emilie Bausager og Berit Dröses værker. Skalaforholdet i værkerne bevæger sig fra mikrouniversets støvpartikler og sandkorn til blikket på Jorden fra det ydre rum. I dem er der et spil mellem det øjensynlige, og det der ikke lader sig indfange visuelt. Fælles for de to deltagende kunstnere er at de har arbejdet med glas og valget af materialer antyder en fælles tematisk bearbejdning af udstrakt tid og repræsentationen af denne.
Emilie Bausager tager udgangspunkt i det helt nære; det der er usynligt for det blotte øje, når hendes glasmosaik tager form som støvpartikler der ellers kun kan ses under et mikroskop. I værket forstørres de aftryk som tiden efterlader i rummet. Støvet er både en reference til ophobningen af støv og rummets tidslighed, men mosaikkens farver leder også tankerne hen på bland-selv-slik fra slikbutikken og den farverrige æstetik fra plastikindpakninger i supermarkedet. I dette er der også en henvisning til udstillingslokalet, der før i tiden har fungeret som butikslokale.
Berit Dröses perspektiv på tidslighed starter udefra i det fjerne og bevæger sig ind, når hun med sand forbinder fortid og nutid. Dröse har i mange år samlet på sand fra forskellige steder i verden; sand som har eksisteret i mange hundredetusinder år, og som er blevet formet gennem vind og vand.
Hendes værkserie Our glass består af syv planeter, som er skabt af sand der er brændt på porcelæn. I den proces er sandet blevet til glas, og de små krakeleringerne i overfalden på glasset minder om planter set fra rummet. Værkerne befinder sig i spændingen mellem det nære og det fjerne, fra det lille sandkorn til vores planet.
Kilde: Bonamatic