Big night down the drain: Claus Carstensen & Manuel Ocampo

Pressemeddelelse:

Et erindringsfragment
Af: Claus Carstensen

En sen onsdag aften i marts 2009 blev jeg ringet op af Lilibeth Cuenca Rasmussen og Nikolaj Recke, der den aften havde besøg af den filippinske kunstner Manuel Ocampo. De spurgte, om jeg havde tid og lyst til at drikke at par øl med dem. Lilibeth fortalte, at hun havde mødt Manuel under sine ophold på Filippinerne, og at Manuel kendte mine arbejder fra kataloget The São Paulo Project and Related Work 1992-94, som han tilfældigvis var faldet over, mens hans boede i San Francisco engang i nullerne. Da jeg har været en stor fan af hans arbejde, siden jeg så hans malerier i Helter Skelter-kataloget og på Documenta 9, tog jeg over til Lilibeth og Nikolaj, hvor vi sad og talte til langt ud på natten. Året efter mødte jeg så tilfældigvis Manuel igen på kunstmessen Volta i Basel, hvor han hang ud sammen med den australske kunstner David Griggs.

Kort efter blev jeg inviteret til at deltage på udstillingen med den vilde titel Painting with a Hammer to Nail the Crotch of Civilization – A Group Show of Wall Works and Tatoo Imagery, som Manuel havde kurateret i Manila Contemporary. Jeg fløj til Filippinerne, hvor den spanske kunstner Curro Gonzales, som også deltog i udstillingen, hans kone Carmen og jeg blev indkvarteret i galleristen Valentine Willies kæmpestore lejlighed med husholderske, privat chauffør og udsigt ud over havnen i Manila. Det var et vanvittigt intenst arbejdsophold på to uger, hvor jeg mødte en lang række kunstnere, hvis arbejder gjorde stort indtryk på mig, og som jeg senere har kunnet involvere i mine kuratoriske projekter. Da jeg igen landede i København den 22. november, lå der uanede mængder af sne overalt. Jeg gik så meget ned med en lungebetændelse samt to efterfølgende virusinfektioner, at jeg først var tilbage på fuld kraft igen i begyndelsen af marts 2011.

Kort efter foreslog jeg Marie Kirkegaard at lave en udstilling med Manuels tegninger i hendes nyåbnede galleri, der dengang hed SOD – Space of Drawings. Udstillingen åbnede fredag den 30. september 2011. Manuel kom til København inden udstillingsåbningen og blev i en uges tid. Vi havde to dage, hvor vi arbejdede på fællesmalerierne i mit atelier, der kort efter blev vist i atelieret som Shibboleth-udstilling # 30 med titlen Collaborative Paintings og et yderst beskedent besøgstal fra den 4. til den 24. oktober. Efterfølgende har Manuel haft endnu to udstillinger hos Marie, én i maj 2013 samt én i april 2016.

Galleriet gen-åbnede den 3. maj i 2013 – med Manuels anden udstilling – i udvidede lokaler under det nye navn Marie Kirkegaard Gallery, og hun markerer nu sit 10-års jubilæum med en re-enactment af de fællesmalerier, Manuel og jeg malede i 2011 – som på en måde også er en slags skævt jubilæum i sig selv.