Efter at Birgitta Schöndorf skabte sine forældres urner i 2019, blev hun dybt optaget af det overgangsritual, som en begravelse og en bisættelse er, og af hvordan vi tager afsked med vores kære.
Hun har udviklet en keramisk pladeteknik, som tager udgangspunkt i en undersøgelse af jordens stoflighed. Med denne teknik har hun skabt en serie af urner, som både er skulpturer og objekter med en funktion.
Gennem relieffer støbt af gips og ler, skitser, lerprøver og serien af urner inviteres beskueren ind i en udstilling, hvor proces og færdige værker er ligeværdige. Udstillingen er inspireret af jordens stoflighed, som refererer til den fysiske, sanselige oplevelse af jordens overflade, når vi rører ved den. Det handler om tekstur, struktur og en haptisk sensibilitet, som forbinder os til naturen, i dette tilfælde hendes barndomsklippelandskab, som hun har et nært forhold til.
Indsamling af jordens stoflighed
Jordens stoflighed opfordrer til berøring; vi får lyst til at røre ved, gå på og være tæt på den. Stensjö, Birgitta Schöndorfs barndomsklippelandskab, har været hende nær og kær under hendes opvækst og gennem hele hendes voksne liv. Denne nærhed giver en jordforbindelse og tilknytning, som mennesker har brug for i alle livets faser. Derfor faldt det hende naturligt at intensivere forbindelsen til Stensjös klippelandskab efter sine forældres bortgang.
Jordens stoflighed opfordrer til berøring; vi får lyst til at røre ved, gå på og være tæt på den. Stensjö, Birgitta Schöndorfs barndomsklippelandskab, har været hende nær og kær under hendes opvækst og gennem hele hendes voksne liv. Denne nærhed giver en jordforbindelse og tilknytning, som mennesker har brug for i alle livets faser. Derfor faldt det hende naturligt at intensivere forbindelsen til Stensjös klippelandskab efter sine forældres bortgang.
At gå
Hun har undersøgt, hvordan nærhed til naturens stoflighed kan skabe en smuk, værdig og jordbunden afsked. Ved at gå ture i sit barndomsklippelandskab udvalgte hun udsnit af klipperne, som hun har afstøbt i ler og gips. Disse relieffer på 36 x 47 cm,det negative aftryk af klipperne, bruger hun som redskaber i udformningen af urneserien.
Hun har undersøgt, hvordan nærhed til naturens stoflighed kan skabe en smuk, værdig og jordbunden afsked. Ved at gå ture i sit barndomsklippelandskab udvalgte hun udsnit af klipperne, som hun har afstøbt i ler og gips. Disse relieffer på 36 x 47 cm,det negative aftryk af klipperne, bruger hun som redskaber i udformningen af urneserien.
At forbinde sig
Under indsamlingen af spor og strukturer i klippelandskabet blev hun meget bevidst om forbindelsen mellem hænder, krop og natur. Når lermaterialet blev trykket mod klippernes overflade, opstod en stærk kropslig og åndelig forbindelse mellem klipperne, naturen og hende selv.
Under indsamlingen af spor og strukturer i klippelandskabet blev hun meget bevidst om forbindelsen mellem hænder, krop og natur. Når lermaterialet blev trykket mod klippernes overflade, opstod en stærk kropslig og åndelig forbindelse mellem klipperne, naturen og hende selv.
Dette har udviklet sig til en eksperimenterende pladeteknik, hvor hun kombinerer lerplader med reliefferne. Når leret trykkes mod aftrykkene, fremkaldes en overflade og stoflighed fra klippelandskabet, som bliver karakteristisk for hele serien af urner.
At høre til
Udstillingen Jordens stoflighed handler ikke kun om at vise urnerne, men også om at give indblik i den lange proces, det er at komme tæt på sine rødder gennem en kunstnerisk praksis. Det er en proces med vandringer langs klipperne, fordybelse i landskabet, bearbejdning af sorg over tabet af hendes forældre og en transformation af sorgen til noget smukt, som andre kan spejle sig i.
Udstillingen Jordens stoflighed handler ikke kun om at vise urnerne, men også om at give indblik i den lange proces, det er at komme tæt på sine rødder gennem en kunstnerisk praksis. Det er en proces med vandringer langs klipperne, fordybelse i landskabet, bearbejdning af sorg over tabet af hendes forældre og en transformation af sorgen til noget smukt, som andre kan spejle sig i.
Denne proces har givet Birgitta Schöndorf en genforening med stedets ånd og en dyb følelse af at høre til i naturen; klipperne ved havet, hendes sted, hendes rum på denne klode.