Bjørn Poulsen: INTRUDERS

19 jan - 23 mar 2025

Bjørn Poulsen har skabt en rumlig iscenesættelse af en række forskellige figurer, der alle har det til fælles, at de fremstår som gådefulde kæmper

Bjørn Poulsen Longing for a Space Travel (The Long Thin Line). Pressefoto: Gammelgaard

Bjørn Poulsen har skabt en rumlig iscenesættelse af en række forskellige figurer, der alle har det til fælles, at de fremstår som gådefulde kæmper

Bjørn Poulsen indtager Gammelgaard kunsthals smukke højloftede rum med både helt nye og ældre skulpturer, som i enorm skala og med et muskelsvulmende formsprog griber radikalt ind i Gammelgaards arkitektur på en måde, der ikke er set før, og som berører den eksistentielle tilstand i verden i dag.
Til udstillingen med titlen INTRUDERS har Bjørn Poulsen skabt en rumlig iscenesættelse af en række forskellige figurer, der alle har det til fælles, at de fremstår som gådefulde kæmper. De strækker sig mellem vægge, hænger ned fra de høje lofter, spænder rummet ud mellem gulv og loft og kryber ud på gulvet.
samlet set en metafor for en verden truet af nye, ukontrollable kræfter.
Bjørn Poulsen har siden slutningen af 1970’erne været garant for et markant skulpturudtryk. Hans figurer kan minde om forvredne kroppe i bevægelse, selvom de mangler ethvert træk fra en genkendelig anatomi og er abstrakte. De er typisk opbygget af fragmenter af forskellige materialer som plastik, jern, gips, jesmonite eller stål, der er skruet, boltet og bundet sammen i store ophobninger. Med deres særegne formsprog har de karakter af noget fremmed, som kan give associationer til science fiction genrens cyborgs. Bjørn Poulsen har dog ikke konkrete teknomytologiske figurer i tankerne, men er optaget af de indre spændinger og kræfter, som vi mærker i dag.
Kilde:
Gammelgaard

Adresse
GammelgaardGl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 17:00
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 17:00
Søndag: 12:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Er du gangbesværet, skal du være opmærksom på, at der er en trappe op til indgangen i Hovedhuset. Vi har derfor en elevator på højre side af bygningen. Indgangen til både Ny og Gl Sal ligger i stueplan. Og i Gl Sal forefindes desuden handicaptoilet.