Camilla Thorup og Gudrun Hasle: Mens vi venter
19 aug - 24 sep 2022Galleri Lene Bilgrav præsenterer duo-udstillingen Mens Vi Venter med Camilla Thorup og Gudrun Hasle. På udstillingen viser de keramik, tegning og værker på tekstil, og en stor del af værkerne er helt nye og skabt til denne udstilling. Vores samtid er på mange måde foruroligende og udfordrende. Vi lever i en tid præget af krig, […]
Galleri Lene Bilgrav præsenterer duo-udstillingen Mens Vi Venter med Camilla Thorup og Gudrun Hasle. På udstillingen viser de keramik, tegning og værker på tekstil, og en stor del af værkerne er helt nye og skabt til denne udstilling. Vores samtid er på mange måde foruroligende og udfordrende. Vi lever i en tid præget af krig, […]
info
Galleri Lene Bilgrav præsenterer duo-udstillingen Mens Vi Venter med Camilla Thorup og Gudrun Hasle. På udstillingen viser de keramik, tegning og værker på tekstil, og en stor del af værkerne er helt nye og skabt til denne udstilling.
Vores samtid er på mange måde foruroligende og udfordrende. Vi lever i en tid præget af krig, sygdomme og klimakrise, og mange af kriserne skyldes mennesket selv. På udstillingen Mens Vi Venter sætter Camilla Thorup og Gudrun Hasle fokus på de problemstillinger, som de to kunstnere finder presserende og bekymrende. De sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorfor vi behandler naturen, som vi gør? Og de funderer over, hvad er det for en verden, vi giver videre til vores børn. De ønsker at få os til at stoppe op og reflektere over dette, og de bruger på hver deres måde kunsten som et talerør til at nå os.
Camilla Thorup bruger ofte dyr og mennesker i sine værker. Hun har en evne til at fremstille dem som en form for stereotyper eller arketyper, så hendes figurer henviser til alle slags dyr eller mennesker. På denne udstilling arbejder hun med relationen mellem mennesket og naturen, og i værkerne forsøger hun at opløse todelingen mellem mennesket og naturen ved at lade dem smelte sammen. Det ses for eksempel i skulpturen af en gravid kvinde, hvis lange hår nærmest slår rødder i jorden. Det ses også i tegningen af en bregne, hvor stænglen antyder et ansigt. Camilla Thorups værker antyder det faktum, at alt har naturen i sig, og at naturen er en permanent og ustoppelig proces, der hele tiden udvikler sig, ændre sig og opstår på ny. Mennesket har også naturen i sig, og vi er på ingen måde uafhængig af den. Det viser pandemier og den globale opvarmning os eksempelvis.
Gudrun Hasle bruger ofte sin egen personlige historie i sine værker. Gennem værkerne afslører hun sine bekymringer overfor betragteren. Og hun lægger ikke fingre imellem. Gudrun Hasles budskaber er direkte og uden filter. Det kan synes navlebeskuende, men med ærligheden falder paraderne, og vi tilbydes muligheden for at kunne reflektere over egne oplevelser, udfordringer og bekymringer. For sådan er livet, og sådan er det at være menneske. Mange af Gudruns Hasles værker er med broderede sætninger eller syede motiver. Der er noget fint og på sin egen måde omsorgsfuldt i den langsommelige proces, det er at brodere så menneskelige og til tider smertefulde sætninger. De stavefejl, som Gudrun Hasle laver pga. sin ordblindhed, får lov at være. Derfor bliver afkodningen af ordene også i imellem langsommelig.
Vestergade 56
8000 Aarhus C
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket