Denne særudstilling, som fejrer Christine Swanes 150 år, udgør den hidtil mest omfattende og varierede præsentation af hendes kunstneriske virke som både maler, keramiker og kunsthåndværker. Med udgangspunkt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Hun var maler, men også keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun omgivelser, naturen og det nære fra steder, hun beboede på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.
Christine Swane (1876-1960) var en vidtfavnende kunstner med et poetisk blik og en sjælden fornemmelse for farver. Hendes udgangspunkt var maleriet, men midt i livet blev hun også keramiker og tekstilkunstner, og som ældre kunstner udførte hun en monumental mosaik.
Udstillingen inviterer publikum til at følge kunstnerens udvikling, eksperimenter og arbejdsprocesser, dvæle ved hendes steder – Kerteminde, Frederiksberg og Birkerød – og opleve hendes malerier, keramik og tekstiler i tæt samspil. Et samspil, der også fandtes overalt i Christine Swanes eget kunstnerhjem i Birkerød, hvor kunsten var en naturlig del af hverdagslivet.
Udstillingen er skabt i tæt samarbejde med Johannes Larsen Museet og Ribe Kunstmuseum og ledsages af en gennemillustreret bog med nye artikler om Christine Swanes kunstnerskab.
Christine Swane voksede op i Kerteminde i Fynbomalernes kreds – Johannes og Alhed Larsen var hendes storebror og svigerinde – og hun orienterede sig ligesom dem mod naturen og det nære. Samtidig gik hun sin egen retning og forfulgte kompromisløst sin drøm om at blive selvstændig kunstner. Som elev på Kunstakademiets Kvindeskole tog hun i 1901 konsekvensen af sin utilfredshed med undervisningen og organiserede med sine kunstnerkammerater, bl.a. Emilie Demant Hatt, en alternativ skole i Kronprinsessegade med Fritz Syberg som lærer.
Herfter opsøgte Christine Swane selv sin kunstneriske læring, hvor ikke mindst Karl Isakson fik stor betydning for hende. I 1910 mødte hun Sigurd Swane, der arbejdede koloristisk som hun selv. De blev gift, fik sønnen Lars og bosatte sig på Falkoner Allé på Frederiksberg. Ægteskabet holdt dog ikke længe. I sine malerier fra Frederiksberg lader Christine Swane husene og bynaturen, potteplanterne i vindueskarmen og vaskefadet i køkkenet genopstå som næsten abstrakte farvekompositioner.
Det næste spring, Christine Swane foretog, var ud af byen til det landlige Birkerød og ind i en frugtbar tid som selvstændig kunstner. I Birkerød skabte hun selv rammerne om sin tilværelse og fik i 1935 opført en æblegrøn funkisvilla med keramikovn, drivhus og have – til sig selv, sønnen Lars og søsteren Marie Larsen, der holdt hus for hende. Christine Swane kastede sig nu for alvor over keramikken. Skåle, vaser og fade med dyremotiver og abstrakte kompositioner, ofte i ultramoderne formgivning, forlod husets keramikovn i stort antal.
Sideløbende syede Christine Swane kompositioner i patchwork og broderede og trykte duge, dækkeservietter og tørklæder. Desværre er kun få af hendes tekstiler bevaret, bl.a. fordi museerne længe ikke anså tekstiler for at være ”rigtig” kunst. På særudstillingen kan opleves et særligt udvalg.
Christine Swane levede af sin kunst - og indrettede sig med den i sit farvestrålende kunstnerhjem. Væggene var udsmykket med hendes malerier, i vindueskarme stod hendes keramik og små skulpturer, og hun brugte keramikken og tekstilerne i hverdagen.
I en alder af 72 år påtog Christine Swane sig at udføre en stor offentlig udsmykning i en teknik, hun ikke før havde prøvet kræfter med, nemlig mosaikkunsten. Hun mødte nu stigende anerkendelse og oplevede i 1948 både at blive udvalgt til Venedig-biennalen og at få udsmykningsopgaven til Damsøbadet på Frederiksberg.
På udstillingen får man gennem filmklip og originalmaterialer indblik i den krævende arbejdsproces bag den over 3 x 3 meter store mosaik, der også involverede Christine Swanes søn, kunstneren Lars Swane, der bistod sin mor i mange sammenhænge.
Christine Swane var aktiv til det sidste og foretog en lang udenlandsrejse til refugiet San Cataldo så sent som i 1957, ledsaget af Lars Swane.
Interessen for Christine Swane er stigende, og efteråret 2026 byder på en enestående mulighed for at se hendes kunst på to museer på Sjælland. Samtidig med soloudstillingen på Nivaagaards Malerisamling viser Den Hirschsprungske Samling gruppeudstillingen Fynboerne. Kunsten frem for alt! om de tre kunstnerægtepar Alhed & Johannes Larsen, Anna & Fritz Syberg og Christine & Sigurd Swane.