Cities for People

5 okt 2026 - 18 apr 2027

Udstillingen Cities for People i Dansk Arkitektur Center (DAC) i København undersøger byen i menneskelig skala – og hvordan byrum påvirker trivsel, sundhed og fællesskab.

Foto: Herman Hertzberger.

Udstillingen Cities for People i Dansk Arkitektur Center (DAC) i København undersøger byen i menneskelig skala – og hvordan byrum påvirker trivsel, sundhed og fællesskab.


info

Cities for People5 okt 2026 - 18 apr 2027

Udstillingen Cities for People viser gennem historiske og nutidige eksempler fra byer verden over, også København, hvordan byrum i menneskelig skala kan styrke sundhed, trivsel, fællesskab og livskvalitet. Træd ind i byen med nye øjne og opdag, hvad der sker, når vi designer med mennesket i centrum.
Byer former vores hverdag mere, end vi måske lægger mærke til. København er internationalt kendt som en 'livable city'. Havnebadene er blevet samlingssteder for tusindvis af mennesker, der svømmer midt i byen. Cykelstier gør det muligt at bevæge sig hurtigt og sundt gennem hverdagen. Og parker, pladser og byrum skaber steder, hvor mennesker mødes på tværs af alder og baggrund.
Men arbejdet med byer for mennesker foregår ikke kun i København. Rundt omkring i verden eksperimenterer byer med grønne gader, bilfri zoner og nye fællesskaber i byrummet – alt sammen for at skabe mere levende og menneskevenlige byer. Vi tiltrækkes og fascineres af byen. Og vi udfordres af den. Byen giver os fællesskab, muligheder og puls – men også stress, ensomhed og utryghed. I dag lever over halvdelen af verdens befolkning i byer, og ifølge FN vil næsten 70 procent gøre det i 2050. Samtidig peger WHO på mental mistrivsel og ensomhed som globale sundhedskriser.
Byen er blevet rammen om vores liv – og dermed afgørende for menneskets trivsel, sundhed og fremtid. Men hvordan påvirker byens rum os egentlig? Vores bevægelser, relationer og følelse af at høre til?
I udstillingen kan du mærke på kroppen, hvornår et sted føles trygt eller utrygt. Du oplever, hvordan det samme byrum kan virke vidt forskelligt afhængigt af alder, køn og livssituation. Du inviteres til at udforske, hvordan vi kan skabe byer med plads til både fællesskab og frihed, tempo og ro – byer i menneskelig skala, hvor flere kan føle sig hjemme. Og du kan selv komme med forslag til det byrum, der giver dig mest glæde. Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl.

Adresse
Dansk Arkitektur Center – DACDansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Danmark

Åbningstider
Mandag: 10.00 - 21.00
Tirsdag: 10.00 - 18.00
Onsdag: 10.00 - 18.00
Torsdag: 10.00 - 21.00
Fredag: 10.00 - 21.00
Lørdag: 10.00 - 18.00
Søndag: 10.00 - 18.00



Entre pris
Voksne: 135 kr.
Børn (0-17 år) : Gratis.
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.

Fri adgang for unge under 27 hver fredag i tidsrummet 16-21.