CoBrA and some Consequences

Der er ingen vej udenom. CoBrA er en del af vores kunstneriske arv – på godt og ondt. Der var åbenbart noget i bevægelsens demokratiske præmis, der ræsonnerede godt med den danske kunstforståelse. Vi tændte på den intellektuelle tilgang til total frihed og i en årrække, så vi os aldrig tilbage.

Man skal se sandheden fra børn, sindssyge og fulde folk
Så hvad var CoBrA i sit udgangspunkt. Et eksperiment, et projekt, en teori, en drift, en kraft. Et Europæisk alternativ til den amerikanske abstrakte ekspressionisme? Lidt af det hele og ikke mindst en drøm om at lave en folkelig kunst, der kunne forstås af alle slags mennesker. CoBrA ville vække de kreative og skabende kræfter i et kritisk samfund og minde om, at reelt kan alle lave kunst. Idéen var måske intellektuel men ikke selve eksekveringen. Det visuelle udtryk var grebet fra nordisk folkekunst, afrikanske masker, børnetegninger og ”de sindslidendes kunst”. Tanken var i sin enkelthed at de primitive kulturer, børn og sindssyge var tættere på de dybere urinstinkter i mennesket og ikke styret af fornuft og normer. Man skulle male fri af sociale og kulturelle konventioner.

Det er ikke alle, der kan lave stor kunst – men stor kunst kan komme alle vegne fra
Idéen om det kreatives ophav har alle dage været diskuteret. Hvilke forudsætninger skulle der til, for at man kunne skabe. Der er skrevet sange om det, der er lavet afhandlinger, og der er endda lavet film om det. Om denne skaberkraft og dens vugge. En af de bedre handler om mad, og hedder Ratatouille. Den handler om en rotte, der er super god til at lave mad. Filmens oprindelige præmis/påstand er: Alle kan lave mad. Men filmens pointe ender med at blive: Det er ikke alle, der kan lave vidunderlig mad, men vidunderlig mad kan komme alle vegne fra.

Fri for fejlværker
Sådan var det med CoBrA og sådan blev CoBrAs arv. Man kan så argumentere for at dette frie format og denne ukritiske glæde ved oliemaling i lag, blev lidt hæmmende for den kunstneriske udvikling her i landet, men det er ikke hvad,  det handler om her. Nej! Nu fejrer vi CoBrA, og den positive betydning bevægelsen har haft for europæisk kunst dengang, nu og i tiden midt imellem.

Det gør Collaborations by Tania and Thomas Asbæk med en masse værker fra de oprindelige aktører, suppleret med en række aktuelle fortolkninger af det ekspressive og frie formsprog, formuleret af yngre kræfter. Kort sagt, vises både CoBrA og nogle af konsekvenserne – men trods alt kun det bedste.

Kilde: Collaborations by Tania and Thomas Asbæk