Et frøskelet møder en blomst, knogler bliver til nærende mad. Antikke skåle møder illustrationer fra egyptiske gravkamre. Vægge brydes ned og nye rum og betydninger opstår.
Sommerens store udstilling på 44Møen er af den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo. I sin praksis vender Vo igen og igen tilbage til, hvordan tanker, genstande og praksisser migrerer rundt i verden. Med udstillingen skaber Danh Vo et totalværk, hvor stedet, arkitektur, design, historie og mad smelter sammen. Samtidig med udstillingen på 44Møen har Vo en stor udstilling på Stedelijk i Amsterdam.
Danh Vo er født i Vietnam og opvokset i DK. Udstillingen vil have fokus på hvordan betydning og identitet opstår i migrationer – i bevægelser og udveksling mellem tider og steder. Således også suppen. Det er en del af 44Møens kerne at eksperimentere, at bruge kunsten som et rum for undersøgelser af verden og af vores relationer. Årets program lægger op til, at vi alle sammen bidrager til kunsten fra hvert vores ståsted.
Kilde:
44Møen
44Møen
