Daniel Svarre: Mit første møde med pornografien
22 jun - 26 aug 2021Anbefalet under Det skal du se! Uge 26. Kunsthal Vejle viser billedkunstner Daniel Svarres værk Mit første møde med pornografien. Udstillingen kan ses hele døgnet i den blå automat på Vejle banegårdsplads og i RUM 21 på Borgvold 16 A 7100 Vejle. Værket i automaten består af en historie i 10 dele, som fortæller om […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 26. Kunsthal Vejle viser billedkunstner Daniel Svarres værk Mit første møde med pornografien. Udstillingen kan ses hele døgnet i den blå automat på Vejle banegårdsplads og i RUM 21 på Borgvold 16 A 7100 Vejle. Værket i automaten består af en historie i 10 dele, som fortæller om […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 26.
Kunsthal Vejle viser billedkunstner Daniel Svarres værk Mit første møde med pornografien. Udstillingen kan ses hele døgnet i den blå automat på Vejle banegårdsplads og i RUM 21 på Borgvold 16 A 7100 Vejle.
Værket i automaten består af en historie i 10 dele, som fortæller om kunstnerens møde som ung med salgsautomaten og de pornografiske blade, man kunne købe der. Automatens 10 andre rum er lukket af med spejle med kighuller i. I rummene bag findes der arkivbilleder, privatfotos og skulpturelle objekter. Daniel Svarre: ”I nutidens byrum ligner Vejle Kunsthals blå automat et forhistorisk fremmedlegeme på den by fornyede banegårdsplads. Tilbage i min barndom og tidlige ungdom husker jeg dog sådanne automater flere steder i Vejle, hvor de var en naturlig integreret del af byrummet. Da jeg så automaten igen, blev jeg mindet om, at det var ved disse små ruder, at mine venner og jeg købte vores første pornoblade, da vi var et sted mellem 12 og 14 år. I dag er det forbudt at reklamere for pornoblade i børnehøjde. Men samtidig er der ringe tvivl om, at man i højere grad i dag bliver eksponeret for pornografi i offentlige rum end i min barndom. F.eks gør reklame-, mode- og musik-branchen mere eksplicit brug af tegn, symboler og æstetiske former, som meget direkte henviser til et pornografisk univers. Læg dertil den massive interesse for porno der findes på bl.a. tv og internettet, og man må konstatere, at pornografien er blevet mere mainstream, end da jeg var barn”.
Kilde: Kunsthal Vejle