Det flygtigt fastholdte

Årets første udstilling i Det Ny Kastet er Det flygtigt fastholdte med kunstnerne Steffen Tast (Århus), Frode Gundorf Nielsen (Frederiksværk), Louise Sparre (Århus), Steen Rasmussen (Ry), Hanne Munk (Risskov) og Bruno Kjær (Svenstrup). Det flygtigt fastholdte er ikke blot udstillingen titel men også dens tematiske ramme, som kunstnerne forholder sig til. Det vil ske bl.a. i form af glimt af lys i glas i bevægelse, lyd der slås an og klinger ud, ord og billeder, der søges fastholdt for eftertiden eller blot for et kort sekund.

Steffen Tast er en kunstner der eksperimenterer med lys. Ofte kombineres lyset med bevægelse, således at lyset opfattes som små glimt – eller en vandring gennem rummet.  Tast var blandt de første kunstnere, der brugte fiberlys, og blev således lysfirmaet ROBLONs huskunstner. I hans værker kombineres lys ofte med glas, da lyset fremhæver og synliggør glassets blanke sider og de grønne brudflader.

Frode Gundorf Nielsen eksperimenter med at visualisere lyd i skulpturelle instrumenter.  Han laver computerstyrede kompositioner for disse ”instrumenter” og overraskende ”live koncert” installationer, som publikum sætter i gang vha. en bevægelsessensor. Gundorf har stor interesse for det flygtigt fastholdte i form af ord og tegn ”skrevet med vand”, idet han lader et grid af faldende vanddråber forme bogstaver, som drypper synkront ned i et vandbassin.

Bruno Kjær arbejder bl.a. med erindringen, biblioteket og arkivet som referenceramme. Biblioteket som “sjælens spejl og verdens erindring”. Der er ofte tale om et fragmenteret erindringsunivers, dannet af billeder, drømme, sanseindtryk etc. Værkerne kan ses som forsøg på at fastholde det erindrede og beskytte det uanset erindringens ufuldkomne karakter.

Louise Sparres omdrejningspunkt er kroppen, hun har over en længere periode arbejdet med huden. Vores hud er et levende materiale og membran/overflade mellem os og omverdenen. Den er kroppens største organ, og gør, at vi kan mærke verden. Huden holder skidt og bakterier ude og kød, blod og organer på plads. Den sanser berøring og den kropslige tilstand. I Sparres praksis er der en hårfin balance mellem det skrøbelige og det voldsomme, det sarte og det rå, hvilket understreges i valget af materialer som stof, pels, silikone, jern og kobber.

Grafikken har altid været Steen Rasmussens primære arbejdsområde. I kraft af mange udstillinger og besøg i Japan, og samarbejde med japanske kunstnere, Har det påvirket hans motivvalg, og grafikken blevet både to- og tredimensionelt – og forenes med sit spejlbillede.
Japan har været plaget af flere naturkatastrofer, og det har givet flere nogle smukke forfaldsæstetiske oplevelser, som vi kan genfinde i flere af hans værker.

Hanne Munk arbejder i spændingsfeltet mellem flade og rum og inddrager gerne publikum og omgivelserne både i tanke og handling. Ideen, værket og farven følges ad, uanset materiale og form. Til denne udstilling indkredses Fanø. Broderede stisystemer, udskårne øer af historisk træ. Vraggods der bliver til kystvandringer og hønen i farver.

Kilde: Kunstforeningen Det Ny Kastet