Det Modsatte Hjørne: Lis Nogel og Svend Danielsen

7 okt - 5 nov 2017

Ideen med udstillingen er at vise værker, der mødes, supplerer og danner et kontrapunkt med hinanden. Derfor har vi valgt at give vores udstilling titlen Det Modsatte Hjørne.

København
Pressefoto

Ideen med udstillingen er at vise værker, der mødes, supplerer og danner et kontrapunkt med hinanden. Derfor har vi valgt at give vores udstilling titlen Det Modsatte Hjørne.


info

Det Modsatte Hjørne: Lis Nogel og Svend Danielsen7 okt - 5 nov 2017

Vi er to billedkunstnere, der arbejder med diametralt forskellige områder af billedkunsten. Vores ide med udstillingen er at vise værker, der mødes, supplerer og danner et kontrapunkt med hinanden. Derfor har vi valgt at give vores udstilling titlen Det Modsatte Hjørne.

Svend Danielsen arbejder abstrakt ekspressionistisk med maleri, tegning, rumlige installationer og assemblage, værkerne har ofte en humoristisk undertone.

Pressefoto

Lis Nogel arbejder med monumentale tegninger, skulpturer og installationer, der formidler et forløb som en rejse gennem det urbane miljø, hvor værkerne refererer til miljø, tid og rum.

Svend Danielsens projekt består af en stor væginstallation og tegninger. Danielsen viser installationen på væggen til venstre for indgangen og tegninger på endevæggen i Kvadrat16. Installationen består primært af malerier og mindre skulpturer og objekter, alle udført i forskellige formater og opsat på nogle store malerier, der er placeret, så de vender bagsiden ud mod rummet. Således kommer de store maleriers blindrammer til at fungere som et hyldesystem for de mindre værker. På endevæggen i rummet viser Danielsen tegninger, der går i dialog med væginstallationen.

Lis Nogels projekt består af et relief og en skulptur, der begge er udført i kraftigt hvidt papir. Skulpturen er placeret frit hængende midt i rummet monteret i loftet, den er formgivet i store rene flader, der gennemskæres af skarpe præcise linjer, som peger ud i rummet. Under skulpturen er placeret et spejl, hvor spejlbilledet giver en illusion af en fortsættelse af skulpturen ned i gulvplanet. Relieffet, der er i bredformat, består af en tegning i stort format med titlen vignet. Det er placeret på væggen til højre i rummet. Den øverste kant af papiret er monteret på væggen, den nederste kant er fri og foldet ind imod midten.

Kilde: KVADRAT16 / Lis Nogel og Svend Danielsen


Adresse
KVADRAT16Vigerslev Allé 28
2500 Valby

Entre pris
Gratis entré