Ditte Ejlerskov: The Wrestlers (online)

The Wrestlers er en virtuel skulptur af kunstneren Ditte Ejlerskov, som Museet for Samtidskunst har erhvervet til museets permanente samling. Skulpturen forestiller to kvinder, der er midt i en brydekamp. Ejlerskovs skulptur er en viderebearbejdning af den klassiske romerske skulptur med samme titel, der viser to mandlige brydere i kamp. Ejlerskov skabte sin version som forberedelse […]

The Wrestlers still, af Ditte Ejlerskov, 2021. Pressefoto: Museet for Samtidskunst.

info

Ditte Ejlerskov: The Wrestlers (online)

The Wrestlers still, af Ditte Ejlerskov, 2021. Pressefoto: Museet for Samtidskunst.

The Wrestlers er en virtuel skulptur af kunstneren Ditte Ejlerskov, som Museet for Samtidskunst har erhvervet til museets permanente samling. Skulpturen forestiller to kvinder, der er midt i en brydekamp.

Ejlerskovs skulptur er en viderebearbejdning af den klassiske romerske skulptur med samme titel, der viser to mandlige brydere i kamp. Ejlerskov skabte sin version som forberedelse til fødslen af sit andet barn og som et billede på den indre kamp mellem de to hormoner adrenalin og oxytocin, der er forbundet med de modstridende følelser frygt og kærlighed.

Værket er tænkt som en ny slags offentlig skulptur: Kunstværket er nu en del af museets permanente samling – men samtidig stilles det frit til rådighed for alle som gratis download. Ejlerskov har frasagt sig sin copyright til værket, så det kan omformes og bruges kvit og frit af alle. Det vil sige, at alle kan hente, (3D-)printe, fræse, animere, viderebearbejde og omforme skulpturen.

Museet for Samtidskunst har erhvervet den virtuelle skulptur til museets samling som en såkaldt NFT, Non-fungible token. NFT-teknologi er en måde at sikre ejerskab over et digitalt objekt og er et felt, Ejlerskov er en af de første billedkunstnere herhjemme er begyndt at afsøge. NFT-teknologien bygger på samme teknologi som kryptovalutaer som Bitcoin og Etherium: Såkaldte blockchains, som henover de sidste årtier har skabt en revolution i finansverdenen ved at etablere elektroniske valutaer som ikke er reguleret på samme måde som de traditionelle. For Ejlerskov repræsenterer den nye teknologi bebudelsen af en æra, hvor det gamle finansielle system erstattes af et nyt mere retfærdigt og transparent globalt system.

Oplev/download/QR-scan The Wrestlers her.

Kilde: Museet for Samtidskunst

Adresse
Museet for SamtidskunstDet tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, i Roskilde. Bygning: Centralmagasinet
Strandvænget 45, 4000 Roskilde

Åbningstider
Ons: 13-17
Tor: 13-17
Fre: 13-17
Lør: 12-17
Søn: 12-17

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja