Ed Atkins: Safe Conduct

17 mar - 4 sep 2016

Anbefalet som Det skal du se! uge 11.
Den britiske kunstner Ed Atkins (f.1982) har de seneste år haft en kometkarriere med soloudstillinger på nogle af verdens mest anerkendte institutioner, bl.a. Palais de Tokyo i Paris, Stedelijk Museum i Amsterdam, Serpentine Sackler Gallery i London og MoMA PS1 i New York. Fra 17. marts kan man i x-rummet på SMK opleve hans nye værk Safe Conduct.

Ed Atkins: Safe Conduct, Production Still, 2016

Anbefalet som Det skal du se! uge 11.
Den britiske kunstner Ed Atkins (f.1982) har de seneste år haft en kometkarriere med soloudstillinger på nogle af verdens mest anerkendte institutioner, bl.a. Palais de Tokyo i Paris, Stedelijk Museum i Amsterdam, Serpentine Sackler Gallery i London og MoMA PS1 i New York. Fra 17. marts kan man i x-rummet på SMK opleve hans nye værk Safe Conduct.


info

Ed Atkins: Safe Conduct17 mar - 4 sep 2016

Anbefalet som Det skal du se! uge 11.

Safe Conduct er en grotesk variation af de sikkerhedsvideoer, man ser i lufthavne verden over. Værket består af tre enorme videovægge, der som infoskærme hænger ned fra loftet. I værket blander Atkins eksisterende filmklip med sine egne computergenrerede animationer og bruger Ravels Bolero som lydspor. Resultatet er en foruroligende, loopet kavalkade af adfærdsregler, forarbejdede kroppe, slagtehusscener og metaldetektorer.

Ed Atkins: Safe Conduct, Production Still, 2016
Ed Atkins: Safe Conduct, Production Still, 2016

Hovedpersonen er et forslået, mandligt, digitalt surrogat – en arketype animeret af Atkins’ egen mimik – overført til figuren ved hjælp af såkaldt ”performance capture”-teknik. Atkins interesserer sig også i bredere forstand for dette forhold mellem illusion og realitet, og mellem det som ligner, og det som er virkeligt. Atkins peger på og forholder sig kritisk til netop dette kollaps, som kendetegner vores digitale virkelighed, hvor alt renderes og medieres.

I lufthavnens sikkerhedsvideoer er ikke alene alvoren, angsten og paranoiaen dårligt kamufleret af den tegnefilmsagtige munterhed; videoerne tilslører også det faktum, at du rent faktisk underkaster dig og indpasser dig et egentlig ganske brutalt og voldsomt reducerende adfærdskodeks.

Sikkerhedsvideoerne er bygget op af gentagelser og loops, der igen og igen fortæller dig, hvad du skal gøre, og hvordan du skal opføre dig: Tag skoene af, placer dine ejendele i bakken, tøm lommerne, tag armene op over hovedet, spred benene. Med Safe Conduct karikerer Atkins sikkerhedsvideoernes instruktioner. Værket fungerer samtidigt som et billede på en mere generel, nutidig tilstand, hvor vi umærkeligt er underlagt mere eller mindre tydelige procedurer, konventioner samt skrevne og uskrevne regler administreret af en overvældende mængde af forskellige teknologier – sproglige, ideologiske, digitale.

Kilde: SMK – Statens Museum for Kunst


Adresse
SMK - Statens Museum for KunstSølvgade 48-50
1307 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 18:00
Onsdag: 10:00 - 20:00
Torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: 10:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Entré
Voksen 130 kr.
Unge u. 27 år 95 kr.
Børn u. 18 år Gratis
Årskort Fri entré
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja