Den Politiske kunst
7 jun - 8 sep 2019Straks efter folketingsvalget udstiller nogle af de skarpeste profiler i Danmark og verden på den første gruppeudstilling herhjemme for politisk kunst.
Straks efter folketingsvalget udstiller nogle af de skarpeste profiler i Danmark og verden på den første gruppeudstilling herhjemme for politisk kunst.
Efter valget: 51 dage med politisk oprør på Læsø
Læsø Kunsthal byder denne sommer alle velkomne langt fra Christiansborgs korridorer, Folkemødets debat-telte og Twitters konklusions-tyranni til refleksion på en lille ø i Kattegat, hvor den politiske kunst har fået lov at være det, den er: kunst.
Straks efter folketingsvalget udstiller nogle af de skarpeste profiler i Danmark og verden på den første gruppeudstilling herhjemme for politisk kunst.
Britiske Banksy, svenske Lars Vilks og danske Firoozeh Bazrafkan er blandt de i alt 13 kunstnere, som i 51 dage udstiller i Læsø Kunsthal.
“Politisk kunst repræsenterer både kampen og vaccinen mod den tavshedskultur, som findes i et ethvert samfund. Den politiske kunstner bryder tabuer ned, så vejene åbnes for udveksling af tanker og ideer mellem individer og mellem borgere og magthavere. Derfor er politisk kunst nødvendigt. Og derfor er denne udstilling nødvendig.” Sådan fortæller kunsthallens daglige leder, Jon Eirik Lundberg om baggrunden for udstillingen.
Truede kunstnere
Udstillingen har været længe undervejs, da man fra kunsthallens side har ønsket at samle nogle af de mest toneangivende navne inden for dette særlige område af kunstens verden. Ideen til udstillingen blev fostret i 2017, og denne sommer kulminerer arbejdet i en udstilling på 230 kvm. med politiske kunstnere fra hele verden, som har betalt for deres kunst med fængsling, bøder, overfald og mordtrusler.
Formålet med udstillingen er at fortælle, hvad politisk kunst er, og at få folk til at reflektere over de reaktioner, den politiske kunst skaber hos dem selv og andre – og hvorfor. Kunsthallens leder Jon Eirik Lundberg fortæller, at udstillingen samtidig er en hyldest til de politiske kunstnere:
Provokerende kunst
Den politiske kunst forholder sig modsat mange andre kunstretninger meget konkret til samfundet og virker derfor ofte forstyrrende eller ligefrem provokerende på beskueren. Politiske kunstnere bliver da også tit misforstået som provokatører for provokationens skyld eller fortalere for en politisk agenda. Men der er stor forskel på politik og politisk kunst, og en af ambitionerne med udstillingen er netop at sætte fokus på forskellen, fortæller kunsthallens leder.
Om Læsø Kunsthal:
Kunsthallen er en selvejende institution stiftet den 1. juni 2015. Kunsthallen viser udstillinger og faciliterer ny kunstproduktion. Hver sommer arrangerer kunsthallen desuden en litteraturfestival. Læsø Kunsthal samarbejder tæt med Læsø Kommune, Region Nordjylland samt private og offentlige fonde, private gallerier og offentlige museer.
Adresse: Smedievejen 2, 9940 Læsø
www.laesoekunsthal.com
Kilde: Læsø Kunsthal
9940 Læsø
Børn under 15: gratis entré