EKKORUM. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger
10 jun - 30 dec 2018Bertel Thorvaldsen (1770-1844), J.F. Willumsen (1863-1958) og Asger Jorn (1914-1973) var både kunstnere og samlere. De skabte omfattende samlinger af kunst fra Nordeuropa til Østasien, som gik i dialog med fortiden og dens ekkoer i det kunstneriske landskab på deres egen tid. Thorvaldsens Museum, J.F. Willumsens Museum og Museum Jorn udgør nu de fysiske ekkorum, hvor deres samlinger giver genlyd i dag.
Bertel Thorvaldsen (1770-1844), J.F. Willumsen (1863-1958) og Asger Jorn (1914-1973) var både kunstnere og samlere. De skabte omfattende samlinger af kunst fra Nordeuropa til Østasien, som gik i dialog med fortiden og dens ekkoer i det kunstneriske landskab på deres egen tid. Thorvaldsens Museum, J.F. Willumsens Museum og Museum Jorn udgør nu de fysiske ekkorum, hvor deres samlinger giver genlyd i dag.
info
Bertel Thorvaldsen (1770-1844), J.F. Willumsen (1863-1958) og Asger Jorn (1914-1973) var både kunstnere og samlere. De skabte omfattende samlinger af kunst fra Nordeuropa til Østasien, som gik i dialog med fortiden og dens ekkoer i det kunstneriske landskab på deres egen tid. Thorvaldsens Museum, J.F. Willumsens Museum og Museum Jorn udgør nu de fysiske ekkorum, hvor deres samlinger giver genlyd i dag.
På J.F. Willumsens Museum i Frederikssund forbindes for første gang udvalgte dele af Thorvaldsens, Willumsens og Jorns internationale og righoldige kunstsamlinger i en ambitiøs, forskningsbaseret udstilling, som inddrager hele museet. Udstillingen tager udgangspunkt i de associative og undersøgende billedlogikker, der har drevet samlerne og er kurateret af billedkunstneren Christian Vind i samarbejde med museumsinspektør på J.F. Willumsens Museum og postdoc på Københavns Universitet, Anne Gregersen.
Thorvaldsen, Willumsen og Jorn repræsenterer forskellige perioder og kunstsyn, men deres samlingspraksis har en række fællestræk, som også gør sig gældende for kunstnersamlinger i et mere generelt perspektiv. Kunstnernes private samlinger er ikke skabt ud fra traditionelle kunsthistoriske kriterier, og de udgør en anden og mere personlig tilgang til kunsten. Der er tætte og overraskende forbindelser mellem deres samlinger og deres egen kunstneriske praksis.
Samlingerne byder på alternative forestillinger om, hvilke billeder og genstande der er væsentlige: Thorvaldsen samlede på tysk og dansk romantisk samtidsmaleri, som med deres kitschede motiver står i stærk kontrast til hans neo-klassicistiske skulpturer. Willumsen mente den ældre kunst var vigtig for nutiden; han købte falske Leonardo’er og Rembrandter og restaurerede værkerne i sin samling med synlige påmalinger i hans egen stil. Jorn kaldte sine museumsting for minder og bedrev kunsthistorie ved at påvise, at hans egen tids surrealisme og spontan-abstrakte kunst havde rødder i 1800-tals symbolismen.
Med udgangspunkt i de tre kunstneres samlinger, der alle endte med at blive integreret i et regulært museum, sætter udstillingen EKKORUM. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger fænomenet kunstnersamling under lup og undersøger kunstneren som både samler, kurator, konservator, kunsthistoriker og museumsbygger.
Kunstnere: El Greco, Eugène Delacroix, J.C. Dahl, Thomas Fearnley, Paul Gauguin, Francis Picabia, Max Ernst, m.fl.
Kilde: J.F. Willumsens Museum
3600 Frederikssund
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
Voksen: 80 kr.
Pensionist: 80 kr.
Barn 0-17 år: Gratis adgang
Studerende: 50 kr.
Grupper (min. 10 pers): 70 kr. pr. person
Medlemskab af Kunstklub (Personligt): 199 kr.
Medlemskab af Kunstklub (1+1): 399 kr.
Medlemskab af Kunstklub (Studerende): 99,-