I august 2021 udførte kunstneren Ellis Achong Karker en maraton performance på 42,2 kilometer, på Østerbro Stadions løbebane. For hver omgang gentog kunstneren ordet »Igen« foran et kamera.
Maratonet er sidenhen blevet til et videoværk, med titlen Ups & Downs Around a Sun - Again, som for første gang vises i Achong Karkers soloudstilling på Skjold Contemporary, der ligger i rammerne af omklædningsrummet på Østerbro Stadion.
Around a Sun reflekterer over afstand, barndomsminder og sorgprocesser. I udstillingens lydværk, som omslutter udstillingen rives vi væk fra jorden og op til solen og helt ud i universet til satellitten Voyager - det fjerneste menneskeskabte objekt fra jorden. her får vi for en stund lov til at dvæle, før vi igen hives ned på jorden – ind i os selv og tilbage til mindet om en svunden barndom.
Kilde:
Skjold Contemporary
Skjold Contemporary