En anden surrealisme
11 nov 2022 - 14 maj 2023Anbefalet under Det skal du se! uge 49 Kunstmuseet i Tønder overtager den anmelderroste udstilling En anden surrealisme fra Den Frie, og publikum kan glæde sig til en både farverig, overraskende, provokerende og humørfyldt udstilling, som bringer ældre surrealistiske værker sammen med samtidskunst med surrealistiske træk. Udstillingens værker kaster lys på både den surrealistiske stilretning, […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 49 Kunstmuseet i Tønder overtager den anmelderroste udstilling En anden surrealisme fra Den Frie, og publikum kan glæde sig til en både farverig, overraskende, provokerende og humørfyldt udstilling, som bringer ældre surrealistiske værker sammen med samtidskunst med surrealistiske træk. Udstillingens værker kaster lys på både den surrealistiske stilretning, […]
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 49
Kunstmuseet i Tønder overtager den anmelderroste udstilling En anden surrealisme fra Den Frie, og publikum kan glæde sig til en både farverig, overraskende, provokerende og humørfyldt udstilling, som bringer ældre surrealistiske værker sammen med samtidskunst med surrealistiske træk.
Udstillingens værker kaster lys på både den surrealistiske stilretning, som den trådte frem i kunsten i 1930’erne, og på en surrealistisk fortolkning af vores samfund i dag.
En anden surrealisme trækker tråde mellem den historiske surrealisme og samtidskunsten. Den potente forbindelse mellem to historisk adskilte og væsensforskellige surrealistiske øjeblikke undersøges i store sammenhængende og omsluttende rumlige tableauer, hvor historiske surrealistiske værker og værker fra samtiden med stærke surrealistiske træk føres sammen.
Udstillingen inddrager objekter og værker fra den historiske surrealisme, som ikke altid er blevet indskrevet i en kunstkontekst – udstillingsscenografier, modeværker, vinduesudsmykninger og immaterielle værker som dufte og lyd. På udstillingen deltager markante samtidskunstnere fra ind- og udland side om side med historiske surrealistiske værker.
Deltagende kunstnere: Magnus Andersen, Vilhelm Bjerke-Petersen, Harry Carlsson, Franciska Clausen, Salvador Dalí, Sylvie Fleury, Lizzie Fitch & Ryan Trecartin, Wilhelm Freddie, Ernst Yohji Jäger, Rita Kernn-Larsen, Esben Weile Kjær, Sako Kojima, Soshiro Matsubara, Nina Beier & John Miller, Rolf Nowotny, Aske Olsen, Bunny Rogers, Tora Schultz, Sophie Star Suaning, Rikard Thambert, Elsa Thoresen og Mira Winding.
Kilde: Kunstmuseet i Tønder
6270 Tønder
Under 18 år: Gratis entré