En verden af fotogravure
2 jun - 29 jun 2016BORCHs Butik deltager igen i år i Copenhagen Photo Festival, og ser frem til at vise udstillingen En Verden af Fotogravure; en fantastisk samling af fotogravures fra nogle af de førende samtidkunstnere.
BORCHs Butik deltager igen i år i Copenhagen Photo Festival, og ser frem til at vise udstillingen En Verden af Fotogravure; en fantastisk samling af fotogravures fra nogle af de førende samtidkunstnere.
info
I En Verden af Fotogravure er værker af kunstnerne Iñaki Bonillas (MEX), Olafur Eliasson (DK), Carsten Höller (DE), Adam Jeppesen (DK), Takehito Koganezawa (JP), Tomás Saraceno (RA), Matt Saunders (US) og Superflex (DK) sat sammen for at demonstrere diversiteten i fotogravurens udtryk, og de udvalgte værker tager os med på en rejse ind i denne gamle trykteknik, der i dag er forfinet og videreudviklet i en kombination af gamle og nye materialer og teknikker.
Den særlige æstetik, som kendetegner fotogravuren, betoner fotografiet som kunstobjekt og peger desuden tilbage i tiden og understreger det fotografiske billedes forbindelse til de historiske trykteknikker.
Omkring 1990 begyndte BORCH Editions at udvikle en moderne udgave af fotogravure, en teknik værkstedet siden har specialiseret sig i. I dag arbejder værkstedet med de fremmeste internationale samtidskunstnere, og værkstedet er verdenskendt for sit høje kvalitetsniveau.
Alle værker i BORCHs Butik er trykt hos BORCH Editions.
Kilde: BORCHs Butik