Superflex
Kunstnergruppen Superflex består af Rasmus Nielsen, Jakob Fenger og Bjørnstjerne Reuter Christiansen. Deres projekter og installationer har de seneste år vakt stor opmærksomhed i både ind- og udland.
Den internationale anerkendte kunstnergruppe SUPERFLEX blev dannet i 1993 og består af Jakob Fenger (f. 1968), Bjørnstjerne Christiansen (f. 1969) og Rasmus Rosengren Nielsen (f. 1969), der alle dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999-2000.
SUPERFLEX arbejder både lokalt, nationalt og internationalt med flere forskellige samarbejdspartnere involveret i deres kunstprojekter.
Kunstnergruppen modtog i 2021 Kronprinseparrets Kulturpris, for deres evne til at præsentere nye kreative løsninger til samfundets udfordringer.
SUPERFLEX arbejder konceptuelt med deres udstillinger ud fra en samfundsmæssig problemstillinger og har flere installationer i det offentlige rum samt solo- og gruppeudstillinger på cv’et.
I kunstens navn har kunstnergruppen Superflex oversvømmet en McDonald’s, skabt en læskedrik og brændt en bil af.
Superflex beskriver deres kunstværker som “tools” – værktøjer og redskaber, der forholder sig til den aktuelle virkelighed vi lever i og som tit engagerer sig direkte i sociale og politiske situationer. Kunstnertrioens værkpraksis spænder vidt fra blandt andet biogasanlæg, øl og sodavand til film og installationer.
Som kunstnergruppe skaber Superflex redskaber og interventioner, der kommenterer på og griber aktivt ind i sociale, økonomiske og politiske strukturer. Kunst skal, i Superflex’ optik, fungere som et redskab, som ikke blot påpeger problemstillinger, men også skaber reelle alternativer til den virkelighed, den gør oprør mod.
Superflex er kendt for værker, som først og fremmest gør sig gældende uden for kunstrummet, hvor det fungerer som fysisk og social ramme og afsæt for konkret brug.