Ensuite: Milena Bonifacini, Peter Holm, Katrine Hvid og Bodil Nielsen
10 jun - 13 aug 2022Galleri Lene Bilgrav præsenterer gruppeudstillingen Ensuite med deltagelse af Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm. På udstillingen Ensuite vises maleri, skulptur og installation, og hovedparten af værkerne er skabt til udstillingen og til at gå i dialog med hinanden. For de fire kunstnere gør det sig gældende, at deres arbejde tager udgangspunkt […]
Galleri Lene Bilgrav præsenterer gruppeudstillingen Ensuite med deltagelse af Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm. På udstillingen Ensuite vises maleri, skulptur og installation, og hovedparten af værkerne er skabt til udstillingen og til at gå i dialog med hinanden. For de fire kunstnere gør det sig gældende, at deres arbejde tager udgangspunkt […]
info
Galleri Lene Bilgrav præsenterer gruppeudstillingen Ensuite med deltagelse af Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm.
På udstillingen Ensuite vises maleri, skulptur og installation, og hovedparten af værkerne er skabt til udstillingen og til at gå i dialog med hinanden. For de fire kunstnere gør det sig gældende, at deres arbejde tager udgangspunkt i maleri, både som medie og som model. På denne udstilling vil de vise værker som fluktuerer mellem todimensionelt og tredimensionelt.
Udstillingens grundlæggende præmis er gallerirummenes beboelsesagtige karakter, som samtidig har givet afsæt for en grundidé om at udfordre rummenes fremtoning og skabe en ny rumlig tilstand, der åbner for at give beskueren en reformuleret opfattelse af de kendte rum. Den dynamiske proces mellem rummene og de indføjede elementer tilstræber at give den besøgende en kropslig erfaring, hvor det sansende subjekt ved bevægelsen igennem udstillingen fornemmer sin egen tilstedeværelse i rummene. Det er intentionen at skabe en intim udstilling, der afføder et kropsligt nærvær.
De fire deltagende kunstnere arbejder på forskelligartede måder med maleriet. Peter Holm arbejder indenfor en formel abstraktion, hvor han ofte skaber tredimensionelle tableauer, og hvor tilgangen til maleriet bl.a. er en overflade, der er skabt med stor præcision uden spor af penslens strøg. Milena Bonifacini arbejder tredimensionelt med maleri på papmache og gips, og todimensionelt på pap og papir. Hendes udtryk er ofte biomorft, hvor formerne kan minde om noget genkendeligt men forbliver ’ukendte’. Bodil Nielsen arbejder både med maleri, værker på papir og installationer af for eksempel tekstil, hvor hun udforsker maleriets grundbestanddele med særligt fokus på lys og farve. Katrine Hvid arbejder med malegrundens taktilitet samt farve, lys og form. Hendes værker har ofte et tekstilt præg og fokus på detaljen.
Kilde: Galleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket