Bodil Nielsen

Bodil Nielsens maleri har fra starten befundet sig på kanten af traditionen: i en niche mellem den konkrete kunsts konstruktive formopbygning af ’rene’ linjer og farver og en åben brug af dekorative elementer hentet fra verdener udenfor den finkulturelle. Ifølge Bodil Nielsen må det aldrig ’bare’ handle om maleriet som lukket rum. Det er blevet sagt om hendes arbejder, at de er udtryk for en type maleri, der giver plads i stedet for at tage plads.  

Allerede tidligt i sin praksis greb Bodil Nielsen, i stedet for penslen, malerrulle og skabelon og lagde hermed ’distance’ mellem sig selv og lærredet. En distance, der gav plads til beskueren. Via dette greb opstod samtidig et andet forhold til rummet, der nu ikke længere var begrænset af penselsporenes skala.