I den aktuelle udstilling har Erik A. Frandsens udgangspunkt været en fascination af den tyske
renæssancemaler Albrecht Altdorfer (1480-1538), der med sine værker gjorde landskabet til et motiv med egen ret. Altdorfer søgte at genskabe den verden, han så, som han så den.
renæssancemaler Albrecht Altdorfer (1480-1538), der med sine værker gjorde landskabet til et motiv med egen ret. Altdorfer søgte at genskabe den verden, han så, som han så den.
På udstillingen præsenterer Erik A. Frandsen otte monumentale malerier (4 x 5 meter) samt ti små mosaikker (40 x 30 centimeter). Et møde mellem det voldsomme og det intime. De store malerier virker som arkitektur på kroppen; mosaikkerne tvinger vores blik ned i detaljen.
Erik A. Frandsen har til denne udstilling skabt malerier, der mere er at betragte som rumlige strukturer end som billeder. Hvor vi traditionelt ser motiver, møder vi her konstruktioner: reoler, kasser, portaler og arkiver. Genkendelige elementer, men der er ikke tale om stilleben, der er ikke tale at skabe betydninger ved at sammenstille elementer.
Erik A. Frandsen skaber derimod arkitektur, struktur og æstetisk skønhed ved at placere velkendte ting i et
nyt rum, maleriets særegne rum.
nyt rum, maleriets særegne rum.
”Skønheden optræder ikke som mål, men som rest – et biprodukt af systemer, der allerede er ved at pakke verden sammen”, udtaler Erik A. Frandsen i forbindelse med disse nye værker, der er skabt med de muligheder Horsens Kunstmuseums store udstillingsrum byder.
Kilde:
Horsens Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum
