Eva Louise Buus har skabt en forførende totalinstallation med en række nye værker i keramik, vandskulpturer, metal og maleri, der alle tager udgangspunkt i Kongegaardens rokokoinspirerede interiør. Med naturen som inspirationskilde griber udstillingen fat i Kongegaardens sanselige og erindringsmæssige potentiale. Målet er at præsentere publikum for en billedkunst, der udfordrer stereotype grænser mellem ’fine art’ og kunsthåndværk.
Eva Louise Buus (f. 1979) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009 og har siden udstillet i både ind- og udland. Med udgangspunkt i naturen er hun interesseret i historien, gentagelsen og tidsligheden og er især inspireret af skønvirke, art nouveau, florale mønstre, vandkunst og kunstnerisk design.
“Jeg blev inspireret af Kongegaardens historiske rammer, der emmer af levet liv, til at skabe en udstilling, der handler om transcendens gennem tid, og som tilmed kan skabe en kunstoplevelse, der samtidigt peger både bagud og fremad, når man møder værkerne”, siger Eva Louise Buus.
Sanselig totalinstallation
Udstillingen er opkaldt efter Verdande, der i nordisk mytologi er samtidens skæbnegudinde. Ved også at inddrage hendes to søstre Urd (fortid, død og forfald) og Skuld (fremtid) bliver tiderne flettet sammen i Kongegaarden og med symboler lånt fra forskellige mytologier, og med elementer fra haven, bliver man ført gennem en sanselig totalinstallation - en slags drømmelignende parallelverden.
Udstillingen er opkaldt efter Verdande, der i nordisk mytologi er samtidens skæbnegudinde. Ved også at inddrage hendes to søstre Urd (fortid, død og forfald) og Skuld (fremtid) bliver tiderne flettet sammen i Kongegaarden og med symboler lånt fra forskellige mytologier, og med elementer fra haven, bliver man ført gennem en sanselig totalinstallation - en slags drømmelignende parallelverden.
I det første rum - fortidens - er noget af gulvet dækket af mos. Her står Urd, der er skildret som halvt træ og halvt kvinde. Overgroet med efeu triller tårerne over tidligere sorger ned af hende og fylder hendes brønd med vand. På væggene hænger barokinspirerede malerier med visne blomster og et spejl indhyllet i fortidens glemsel.
I nutidens rum - Verdandes - er væggene dækket af duftende blomster i konstant forandring. Med tomme øjne står gudinden oxideret på kobber og er overgroet med både friske og visne blomster. Keramiske vægskulpturer vokser på den modsatte væg og for enden hænger en tom blomsterovergroet amagerhylde klar til aftryk. Måske larver vil klækkes og vokse til sommerfugle, der flakker rundt, indtil de finder deres frihed i Kongegaardens have.
Helsingør domkirke
I udstillingens tredje føres man gennem en tyk tåge, hvor fra vokser store lysende blomsterhoveder og leder vej mod næste rum. På væggene hænger to malerier, hvor det ene peger på fortiden og det andet på nutiden.
I udstillingens tredje føres man gennem en tyk tåge, hvor fra vokser store lysende blomsterhoveder og leder vej mod næste rum. På væggene hænger to malerier, hvor det ene peger på fortiden og det andet på nutiden.
I det sidste rum - fremtidens - møder man store spejlbassiner, der med olie i overfladen skaber regnbuefarvede refleksioner. Op af bassinerne vokser organiske metal skulpturer, skåret ud af metal fra Helsingør domkirkes gamle kobbertag - og med et billede af fremtidens gudinde Skuld er fremtiden således skåret ud af fortiden.
“I hele udstillingen går cirklen igen. Både som maleri, vægskulptur, lysskulptur, spejlbassin og brønd. Uden begyndelse eller en slutning opfatter man oftest cirklen som symbol på uendelighed eller tidsløshed og således går tiderne i ring i Kunsthal Kongegaarden”, siger Eva Louise Buus.
Kilde:
Kunsthal Kongegaarden
Kunsthal Kongegaarden
