I Sōzō fortsætter Adam Jeppesen sine tidligere undersøgelser af temaer såsom tid og perception, der begge er formet af videnskab og filosofi såvel som af spirituelle fortællinger. Men også vores tids unikke udfordringer spiller en væsentlig rolle i de nye værker, hvori Jeppesen og Kim Dolva udforsker en verden, vi aldrig helt vil forstå.
Da meget af vores forståelse af verden er en konstruktion, designet til at passe inden for rammerne af, hvad vi kan begribe, går følelsen af mystik ofte tabt. Vores sind filtrerer og forenkler virkelighedens enorme kompleksitet og reducerer den til klare mønstre. På den måde former vi verden til noget velkendt, noget overskueligt - og efterlader meget uset eller ligefrem ukendt i processen.
Et centralt tema i udstillingen er kontrasten mellem det gådefulde og det verdslige. Dolva og Jeppesens værker henter inspiration fra japansk æstetik, og udstillingstitlen refererer til det japanske koncept om en kreativ proces, hvor kun en del er forklaret. Resten skal beskueren selv udfylde og formes derfor af dennes individuelle forståelsesramme. Værkerne fremstår tågede, eller endda serafiske, og ikke let gennemskuelige. Det abstrakte, både i tanke og form, ligger på kanten af vores forståelse af verden og minder os om, at der altid er noget, der rækker ud over grænserne for, hvad vi kan opfatte.
Med musik er det ofte stilheden mellem tonerne, der kendetegner en behagelig melodi. På samme måde er der behov for stilhed i vores visuelle landskab. Overfloden af billeder, lyde og data i den moderne verden har brudt menneskets kapacitet til at lagre og opsuge information. Sōzō er ikke skabt ud fra et intellektuelt eller teoretisk udgangspunkt. Det er snarere meningen, at Dolva og Jeppesens værker skal føles som musik. Sōzō søger at genkalibrere, hvordan vi opfatter den fysiske verden. Den omfatter forestillingen om, at meget af vores eksistens – både internt og eksternt – altid vil være indhyllet i en tåge af usikkerhed. Og måske er det netop denne usikkerhed, der gør vores verden så gribende.
Kilde:
Martin Asbæk Gallery
Martin Asbæk Gallery
