I Eventyr tager Adrian Cadan udgangspunkt i fire tilbagevendende motiver fra København: søen i H.C. Ørstedsparken, Langebro, en bygningsfacade og en pige ved et vindue. Man mærker Cadans kærlighed til København, byen, hvor han bor og er vokset op - men snart flytter fra. De koloristiske værker udspringer af skitser, som Cadan har tegnet direkte foran motiverne. Den umiddelbare observation forankrer malerierne i en konkret erfaring og giver dem en stærk tilstedeværelse.
Eventyret er en af fortællingens ældste former. Dets logik er ikke kun fremdrift, men også gentagelse: Handlinger gentages, og figurer vender tilbage i nye skikkelser. Hver gentagelse rummer både en erindring og en forvandling. Eventyret indeholder moraler og forestillinger, der ikke blot siger noget om fortællingen, men også om det samfund, det udspringer af.
Cadan, der netop er dimmiteret fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, er kendt for at arbejde med gentagelsen som greb. Det udfolder han også i Eventyr. Motiverne fungerer ikke blot som skildringer af byen. Cadan maler hvert af de fire motiver igen og igen i forskellige formater, farver og udtryk. På den måde bliver de faste holdepunkter i en vedvarende undersøgelse af, hvordan billeder og minder bliver til. Den samme bygningsfacade, som Cadan har passeret hele sit liv, får ny betydning, hver gang den males.
Gentagelsen er ikke blot et formelt greb, men værkernes grundlæggende metode. Som Gilles Deleuze formulerer det, frembringer gentagelsen aldrig det samme, men altid forskel. Hvert billede bærer spor af det foregående og forskyder det samtidig. Her indskriver Cadan sig i en malerisk tradition, hvor motivet er et redskab for erkendelse snarere end repræsentation. Som hos Cézanne og Morandi bliver serien en måde at tænke gennem maleriet på. Perception er ikke en neutral registrering af verden, men en proces, hvor syn, hukommelse og erfaring uafbrudt former hinanden.
Samtidig bliver byen mindre en geografisk lokalitet og mere et erindringsrum: et sted, hvor erfaring aflejres i billeder, fragmenter og gentagne bevægelser, sådan som Walter Benjamin beskriver storbyen.
Eventyr undersøger dermed ikke blot, hvordan en by kan males, men også hvordan billeder over tid bliver til fortællinger. Det genkendelige vender tilbage uden nogensinde at være identisk med sig selv. Som i eventyret er det ikke destinationen, men forvandlingen, der bærer fortællingen.
Kilde:
Galleri Anne Aarsland
Galleri Anne Aarsland