Fernisering- After the Sun

torsdag 26 sep 2024 kl 17 - 21

Ny ambitiøs udstilling på Gammel Strand tegner et portræt af en generation af yngre kunstnere, for hvem kunstnerisk praksis er uløseligt forbundet med menneskets forhold til både naturen og de klimaforandringer, vi står overfor.

Jane Jin Kaisen, Dokkaebi, 2024, film still. Foto: tilladelse fra kunstneren og Martin Asbæk Gallery

Ny ambitiøs udstilling på Gammel Strand tegner et portræt af en generation af yngre kunstnere, for hvem kunstnerisk praksis er uløseligt forbundet med menneskets forhold til både naturen og de klimaforandringer, vi står overfor.

Hvordan forholder samtidskunsten sig til naturen set i lyset af klimakrisen? Kan man overhovedet skildre naturen og landskabet, når bevidstheden om menneskets ødelæggende aftryk er så tydeligt til stede? After the Sun tegner et portræt af en kunstnergeneration, alle født efter 1980, der er vokset op med klimaforandringerne som menneskeligt og kunstnerisk grundvilkår.
De 20 udstillende kunstnere, der alle har en stærk tilknytning til Norden, viser en bred vifte af værker. De spænder fra det analytiske til det spekulative, fra det poetiske til det politiske og udtrykkes på tværs af medier fra maleri, foto og skulptur til video, fotoinstallation og performance.
After the Sun låner sin titel fra forfatter Jonas Eikas prisbelønnede novellesamling Efter Solen, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2019. Ligesom bogen udspringer udstillingen af en modløshed, der deles af mange, men den rummer også troen på, at kunsten gennem nye skildringer kan skabe dønninger, der rusker op i den herskende orden.
Kilde:
Gammel Strand

Adresse
Gammel StrandGammel Strand 48
1202 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja