Torsdag den 24. september kl 17.00 åbnes udstillinge af Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.
Galleri DGV har den store glæde at præsentere soloudstillingen THE HORIZON IS A LINE THAT DOESN’T EXIST med den danske billedkunstner Anette Harboe Flensburg.
På udstillingen præsenteres en ny serie malerier under titlen THE HORIZON IS A LINE THAT DOESN’T EXIST. Serien undersøger landskabet, rummet og horisonten som noget flydende og omskifteligt - noget der aldrig helt lader sig fastholde.
Anette Harboe Flensburg udtaler følgende herom:
”Horisonten er en linje der ikke eksisterer. Det er ikke en fast grænse, men noget der bevæger sig i forhold til vores egen synsvinkel. Ligesom med horisonten der ikke eksisterer, kan man sige det samme om rummet. De mure og grænser vi etablerer kan definere et rum - men kun provisorisk, og på sin vis kunstigt.”
”Horisonten er en linje der ikke eksisterer. Det er ikke en fast grænse, men noget der bevæger sig i forhold til vores egen synsvinkel. Ligesom med horisonten der ikke eksisterer, kan man sige det samme om rummet. De mure og grænser vi etablerer kan definere et rum - men kun provisorisk, og på sin vis kunstigt.”
Rummet er en form for grundmotiv hos Flensburg, som udforsker motivets muligheder. Hendes værker fyldes af glatte spejlinger og lysreflekser, der sammen med den helt særlige måde at male gennemsigtige lag på lag, giver værkerne et drømmeagtigt udtryk.
I de nye værker tager Anette Harboe Flensburg blandt andet afsæt i udsigten over Øresund, Botanisk Have og sin egen have. Værkerne mimer et landskab, set gennem et kunstigt midlertidigt rum. Med dette greb forsøger hun at omfavne det, der viser sig - og samtidigt at implementere erfaringen af omskifteligheden, sårbarheden og ikke mindst uudgrundeligheden. Ikke bare i landskabets dannelse og væren, men væren i det hele taget.
Anette Harboe Flensburg arbejder klassisk med olie på lærred, men malerierne udspringer af fotografier af modeller, som Flensburg selv bygger op i dukkehusstørrelse. Hendes kunstneriske praksis er langsom og sirlig, og hun bruger tid på at studere arkitektoniske rum, der næsten altid er mennesketomme. Arbejdet med modellen kan tage månedsvis, hvor hun bygger, rykker rundt, afprøver og fotograferer
Kilde:
Galleri DGV
Galleri DGV

