Fernisering – Bachelor Exhibition 2026

fredag 4 sep 2026 kl 15 - 16

CLAY præsenterer udstilling med værker fra ti dimittender fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm.

Olivia Morelli. Foto: Tomem Rasmus Kvist

CLAY præsenterer udstilling med værker fra ti dimittender fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm.

Ti nyuddannede keramikere fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm indtager CLAY med værker, der spænder fra det genkendelige og hverdagslige til eksperimenterende og skulpturelle undersøgelser af lerets muligheder. I udstillingen mødes det genkendelige og det undersøgende i et levende spændingsfelt. Objekter med afsæt i hverdagens brugsgenstande står side om side med skulpturelle værker, hvor materialets tyngde, form og overflade får plads til at udfolde sig i nye retninger.
De ti studerende præsenterer hver deres bud på, hvor keramikken kan bevæge sig hen. Fælles for projekterne er en stærk materialebevidsthed og en undersøgende tilgang til teknikker og formgivning.
”I mødet mellem tradition og fornyelse har de studerende arbejdet intenst med deres fag og skubbet til egne grænser. Resultatet er en udstilling, hvor nye fortællinger tager form; fra det dekadente og sanseligt overvældende til undersøgelser af naturens mulighedsrum. Hvert projekt fremviser bud på et gennemarbejdet personligt udtryk og vidner om mange arbejdstimer på glas- og keramikværkstederne i Nexø.”  – Viki Kert, daglig leder af Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm.
Bachelorudstillingen er en årligt tilbagevendende tradition på CLAY og giver publikum et aktuelt indblik i den næste generation af kunsthåndværkere og keramikere. De udstillede værker afspejler både et højt fagligt niveau og en eksperimenterende tilgang til materialer, teknikker og formgivning.
For CLAY er bachelorudstillingen samtidig en mulighed for at følge nye kunstneriske positioner på et tidspunkt, hvor de studerende afslutter deres uddannelse og står på tærsklen til et professionelt virke.
Ud af årets 14 studerende på Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm arbejder ti med keramik. Det er deres bachelorprojekter, der præsenteres på CLAY. De udstillende kunstnere er: Alberte Rosenquist, Liucija Ivascuk, Agnes Madkon Elisabeth Simon, Luki Schmidt, Mille Hauerholt Viborg, Olivia Morelli, Sarah Badino Vielwerth, Hannah Hofer, Frederikke Gunløg Duedal Vesterlund Nicolaisen og Emilie Fruergaard.
Udstillingen kan opleves på Mellemetagen. Alle er velkomne!

Adresse
CLAY Keramikmuseum DanmarkKongebrovej 42
5500 Middelfart

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksen
DKK 140,-
Gruppebillet (ved min. 20 personer)*
DKK 120,-
Studerende med studiekort
DKK 70,-
Børn og unge u. 18 år
GRATIS
Adgang til butik og café
GRATIS