Fernisering: Bobbye Fermie: Familiar Soil

lørdag 7 sep 2024 kl 12

Bobbye Fermies værker skildrer silhuetter af kvinder og blomster i minimalistiske rum

Bobbye Fermie, I Rarely Leave The House, 2024. Pressefoto

Bobbye Fermies værker skildrer silhuetter af kvinder og blomster i minimalistiske rum


info

Fernisering: Bobbye Fermie: Familiar Soillørdag 7 sep 2024 kl 12
Gratis

Det er en stor ære at præsentere den hollandske kunstner Bobbye Fermie for et dansk publikum. Udstillingens værker er lavet under et kunstnerophold i Toscana, Italien, og dette er kunstnernes første soloudstilling i Danmark.
Bobbye Fermies værker skildrer silhuetter af kvinder og blomster i minimalistiske rum. Kvinder står stille, på vagt eller fanget i et øjeblik, og beskueren kan få den tanke, at han eller hun uforvarende har smugkigget ind i et privat rum. Bobbye Fermie skildrer ensomhed og angst som fysiske rum, som figurerne bor og arbejder i. Personerne er anonyme, mørklagte og delvis skjulte, men deres sindstilstande blotlægges i det omgivende interiør med vinduer, gulve, trapper og blomster.
“Jeg er interesseret i at skildre følelsen af at høre til, og hvad det betyder at befinde sig mellem to steder."
Bobbye Fermie
“Fra en dansk synsvinkel kan Bobbye Fermies værker minde om stemningen i skagensmaler Anna Anchers malerier eller fynbomaler Anna Sybergs akvareller. Men måske skal kilden til fællesskabet findes længere tilbage i kunsthistorien, hvor danske såvel som hollandske malere siden 1600-tallet har skildret rygvendte eller indadvendte mennesker i deres arbejdsværelser, køkkener og stuer, ved vinduet eller bøjet over arbejde. Bobbye Fermie bygger videre på denne tradition, men nu i et nyt formsprog.”
Theis Vallø, Skitsehandlen
Kilde:
Skitsehandlen

Adresse
SkitsehandlenTorvet 3
5600 Faaborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 14:00
Søndag: Lukket