Belonging er en keramisk installation af Clara Toksvig og Sara Mirkhani, der undersøger tilhørsforhold og antikkens polykromi i et møde mellem fortid og nutid. Udstillingen peger tilbage på antikken som noget, der oprindeligt var levende, farverigt og sanseligt.
Udstillingen forsøger ikke at erstatte én sandhed med en anden, men at åbne for spørgsmålet om, hvordan vores forestilling om antikken er blevet skabt og hvordan den fortsat kan fortolkes. For historien er altid fragmentarisk: vi ser ikke fortiden direkte, men gennem rester, rekonstruktioner, hypoteser og forestillinger.
Kilde:
Antikmuseet
Antikmuseet
