Siden begyndelsen har Cult Pump haft tæt bånd med den eksperimenterende musikscene. De to udtryk, zines og noise, har nogenlunde samme udgangspunkt: “lad os se hvad der sker”, eller, som redaktøren Zven Balslev skriver i forordet til Cult Pump Years : Der er en væg, der adskiller eksperimenterende musik og grafik, men det er lidt den samme metier: at sidde i en cockpit uden at have fået hverken manual eller instruktioner. Flyet crasher uanset, så vi kan lige så godt skrue og tænde og slukke på knapperne…det er sjovt.
Særligt til udstillingen hos Bladr, præsenteres LP´en Pestmaskine af Heksehyl, i et oplag på 115 eksemplarer, oprindelig udgivet på cassette i 2019. Primitiv harsh noise som bedstemor lavede den.
Onomatopoietikon er det komplicerede ord for ordlyde som "bzzzzz" eller "skrrrrrr".
Cult Pump udgiver, trykker og distribuerer kunstnerbøger, tegneserier og plakater, ofte trykt i silketryk i begrænset oplag. Cult Pump, der ligger ved siden af det eksperimentelle koncertsted Mayhem, er også et grafisk værksted og blev grundlagt med visionen om at skabe et kollektivt rum for underground- og upcoming-kunstnere og -skabere, der kan udgives uden for mainstreamen. Cult Pump blev grundlagt i 2010 af maleren, trykkeren, tegneserieskaberen og kunstneren Zven Balslev. Forlagets filosofi er en forlængelse af en anarkisk gør-det-selv-zinekultur, arvet fra både punk- og underground-tegneserier. Udgivelserne henter også inspiration fra forskellige kunstneriske tendenser og bevægelser såsom Art Brut, situationisme og surrealisme.
Kilde:
Bladr
Bladr
