Fernisering – Dialog med Inge Ellegaard

fredag 16 jan 2026 kl 17 - 19

16 samtidskunstnere har ladet sig inspirere af Inge Ellegaards ekspressive værker – det er blevet til en spændende gruppeudstilling.

Inge Ellegaard: Rose i kurv, 1998. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

16 samtidskunstnere har ladet sig inspirere af Inge Ellegaards ekspressive værker – det er blevet til en spændende gruppeudstilling.


info

Fernisering – Dialog med Inge Ellegaardfredag 16 jan 2026 kl 17- 19
Gratis

På udstillingen Dialog med Inge Ellegaard viser 16 samtidskunstnere værker, som går i dialog med værker af den danske kunstner Inge Ellegaard (1953-2010). Kunstnerne har haft frie hænder til at vælge, hvilket værk eller hvilket tema hos Inge Ellegaard, de har villet lade sig inspirere af. Det er der kommet mange spændende bud på.
Udstillingen viser maleri, grafik og keramik af de 16 inviterede kunstnere samt maleri og grafik af Inge Ellegaard. De inviterede kunstnere er Svend-Allan Sørensen, Ditte Lyngkær, Nanna Riis Andersen, Birgitte Støvring, Lars Worm, Anders Christian Eriksen, Katrine Hvid, Signe Jais, Christina Augustesen, Astrid Marie Christiansen, Lars Sarto Hempler, Mikkel Kaldal, Peter Callesen, Luna Lund Jensen, Mariko Wada og Anna Sørensen.
Inge Ellegaard (1953-2010) var en dansk maler. Hun tilhørte den gruppe af kunstnere, der brød igennem i starten af 1980’erne, og som blev kendt som De Unge Vilde. Inge Ellegaards kunstneriske virke er kendetegnet ved en ekspressiv stil med en ofte meget markant farvepalet. Hun havde udpræget interesse for bestemte motiver, som ofte udfoldes i lange serier af værker. Hun har malet talrige roser og amaryllis, men også striber og tern, der nogle gange var baggrundsmønstre og andre gange motivet i sig selv.
”Jeg har gennem mit arbejde med Inge Ellegaard Estaten oplevet, at der er mange kunstnere, der beundrer og respekterer Inge Ellegaard. Jeg hører ofte hende beskrevet som en "kompromisløs og ægte maler”. Derfor syntes jeg, at det kunne være interessant at lade forskellige samtidskunstnere gå i dialog med Inge Ellegaards værker. For kunstner har et særligt blik. De ser ofte noget, vi andre ikke ser,” siger Lene Bilgrav.

Adresse
Galleri Lene BilgravGalleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré