Duo-udstillingen Wonkyland, med Emilia Marienlund Klint og Sara Rahr Sember, er den første i en længere udstillingsrække, hvor unge kunstnere på tværs af kunstpraksisser mødes for at skabe dialog og nye mulighedsrum.
Gennem video, lyd og skulpturelle objekter danner værkerne en totalinstallation i ODP3, der dekonstruerer symboler og undersøger underbevidste erindringsbilder og levende kulisser.
Emilia Marienlund Klint (hun/hende) arbejder med afsæt i billeder og billedskabelse. Værkerne tager oftest form som levende billedinstallationer, der opererer ved at besjæle, afsløre eller transformere underliggende billedlogikker. Det underbevidste, levende, sansende eller fantasmatiske opstår her i et glidende fokusskifte, hvor billeder manifesterer sig selv, et sted mellem skulptur og flade.
Sara Rahr Sember (hun/hende) arbejder med en tilbagevendende følelse og fornemmelse af trussel, fare, og en instinktiv trang til at flygte, der hvor hierarki, magt, fantasi og virkelighed står centralt. Denne spænding er noget Sember aktivt søger at artikulere og give fysisk form. Hun tager udgangspunkt både i religiøse og ikke-religiøse symboler, inklusive dyr, kvindekroppen og sin egen tilstedeværelse.
Udstillingen er kurateret af Synne Linge Trygstad og Sara Rahr Sember.
Udstillingens åbningstider:
9 okt kl 16:00-20:00
10 okt kl 13:00-16:00
11 okt kl 13:00-16:00
9 okt kl 16:00-20:00
10 okt kl 13:00-16:00
11 okt kl 13:00-16:00
Kilde:
ODP3
ODP3
