Skovgaard Museet skaber en nyskabende dialog mellem Joakim Skovgaards monumentale kirkeudsmykning i Viborg Domkirke (1901–1906) og Erik A. Frandsens arbejde med fresco-teknikken. Projektet forbinder to kunstnere, der, på tværs af mere end hundrede år deler en insisteren på maleriets materialitet, langsomhed og evne til at rumme eksistentielle spørgsmål.
Erik A. Frandsen er en af Danmarks mest markante kunstnere med et omfattende og mangfoldigt repertoire inden for maleri, grafik, mosaik og større udsmykningsopgaver. I udstillingen arbejder han direkte videre i forlængelse af Skovgaards teknik, men med hverdagen som motiv.
Hvor Skovgaard skabte en samlet billedbibel i Domkirken, arbejder Frandsen med fragmenter fra hverdagens små øjeblikke. Hans billeder kredser om det intime og sansede rum og forbinder sig samtidig til livets større spørgsmål om tab, længsel, tro og sammenhæng. Fresco-teknikken bliver hos Frandsen en form for åndelig og kunstnerisk arkæologi, hvor billederne fremstår som rester af en større helhed i en verden præget af kriser, acceleration og forandring.
Kilde:
Skovgaard Museet
Skovgaard Museet
