Dronninglund Kunstcenter åbner sæsonen med den traditionelle, succesfulde og alsidige forårsudstilling. Også i 2026 med kunstnere fra ind- og udland. Nogle har vi set tidligere, men en stor del er helt nye på Dronninglund Kunstcenter. Vi viser bl.a. maleri, akvarel, grafik, skulptur, keramik, tekstil og glas.
For mange af kunstnerne er naturen en grundlæggende inspirationskilde.
Helle Anderberg arbejder med organiske stenskulpturer, hvor stenen selv får lov at definere formen. Majken Bilgrav kredser om fugle og nordiske landskaber i både maleri og keramik, mens Else Pia Martinsen Erz lader trækfugle, lys og bevægelse binde verden sammen i farvemættede kompositioner.
Havet og kystens stemninger lever stærkt hos Ken Zier, og Jørgen Ussing arbejder med akvarellens levende og uforudsigelige kraft – ofte med motiver fra Vesterhavet og med en underliggende refleksion over havmiljøet.
Materialets egen karakter spiller en afgørende rolle i flere kunstnerskaber. Janusz Walentynowicz arbejder med ovnstøbt glas som et fortællende medie, og Izhar Fersztand former metaltråd til miniaturetræer med poetisk præcision. Leni Bille indfanger lyset i glasset, mens Stig Ørum Christensen forener arkitektonisk tænkning og billedkunst gennem cold wax-teknik og lag på lag-strukturer.
Til ferniseringen på søndag den 15. marts kl. 12 markerer vi jubilæet ved, at Keld Pedersen - en af de helt centrale personer ved tilbagekøbet af Kunstcentret i 2001 - holder en kombineret ferniserings- og jubilæumstale. Og i dagens anledning er der kransekage til vinen, mens Caféen bl.a. byder på sild, fiskefilet, græske frikadeller, kyllingespyd, ost og tærte. Forinden underholder Christian Vestergaard på klaver.
Deltagende kunstnere:
Helle Anderberg, Vodskov
Annette Balsgaard, Fredericia
Majken Bilgrav, Viborg
Karen Bødker, Risskov
Leni Bille, Sæby
Stig Ørum Christensen, Ærø
Naja Duarte, Borup
Rasmus Eliasen, Ryomgård
Johnny Emil, Stenhøj
Benedikte Marie, Fredericia
Else Pia Martinsen Erz, Nykøbing Mors
Izhar Fersztand, Dronninglund
Annette Gerlif, Viborg
Frederik Hesseldahl, Hals
Dorte Hundevad, Holstebro
Jane Klostergaard, Knebel
Torben Klostergaard, Hornslet
Elena Mukhamedova, Randers
Vita Bente Pedersen, Birkerød
Erik Reinert, Knebel
Susanne Thea, Korsør
Christina Thomsen, Aalborg
Jørgen Ussing, Løkken
Janusz Walentynowicz, Skagen
Karina Weihrauch, Viborg
Ken Zier, Ebeltoft
Helle Anderberg, Vodskov
Annette Balsgaard, Fredericia
Majken Bilgrav, Viborg
Karen Bødker, Risskov
Leni Bille, Sæby
Stig Ørum Christensen, Ærø
Naja Duarte, Borup
Rasmus Eliasen, Ryomgård
Johnny Emil, Stenhøj
Benedikte Marie, Fredericia
Else Pia Martinsen Erz, Nykøbing Mors
Izhar Fersztand, Dronninglund
Annette Gerlif, Viborg
Frederik Hesseldahl, Hals
Dorte Hundevad, Holstebro
Jane Klostergaard, Knebel
Torben Klostergaard, Hornslet
Elena Mukhamedova, Randers
Vita Bente Pedersen, Birkerød
Erik Reinert, Knebel
Susanne Thea, Korsør
Christina Thomsen, Aalborg
Jørgen Ussing, Løkken
Janusz Walentynowicz, Skagen
Karina Weihrauch, Viborg
Ken Zier, Ebeltoft
Kilde:
Dronninglund Kunstcenter
Dronninglund Kunstcenter
